Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
189
var en Art Spøg, om det at elske den Stygge» Hvad sor-
staaeo der da ved »den Skjønnes-? »Den Skjønne-« er den
umiddelbare og ligefremme Gjenstaiid sor den umiddelbare Kjer-
lighed, Tilbøielighedens og Lidenskabens Valg. Man behøver
saavist ikke at befale, at man skal elsie den Skjønne. Meii
den·Styggel Det er ikke Noget at byde Tilbøielighed og Li-
denskab, der vende sig bort og sige »er det Noget at elske-s!
Og hvad er saa igjen ester vore Begreber om Kjerlighed
»den Skjønnes-? Det er den Elskede og Veniieii. Thi den
Elskede og Vennen er den umiddelbare og ligefremme Gjenstand
sor den umiddelbai·e Kjerlighed, Videnskabens og Tilboilighedeiio
Valg. Og hvad er »den Stygge«? Det er »Nirsten«, som
man stak elske. Man stak elske ham, dette vidste hiin eenfol-
dige Vise Intet om, han vidste ikke, at Næsten var til og at
man skulde elske haiii, det han talte om at elske den Skygge
vai· blot et Drillerie. «Nirsten« er deri ii-elskelige Gjenstand,
er ikke Noget at byde Tilbøielighed og Lidenskab, dei- vende
sig bort fra ham og sige »er det Noget at elste-«. Men der-
for er der heller ingen Fordeel forbunden ved at tale oin at
skulle elske den uselskelige Gjenstand. Og dog er den sande
Kjerlighed jiist Kjerlighed til »Neesten«« eller den er, ikke det at
sinde den elskelige Gjenstand, men det, at sinde den uselskelige
Gjenstand elskelig. — Naar da, sor at der kan taleo ganske
sandt om den sande Kjerlighed, Taleren niaa have gjort stg selv
til den Selvkjerligste, og Talens Indhold maa være, om det
at elske den ii-elskclige Gjenstand: saa er enhver Fordeel eller
Vinding umulig. Taleren bliver ikke tit Løn selv elstet, thi
hvor selvkjerlig han er bliver jo kun aabenbar-ere ved Modsæt-
ningen; og Talens Indhold er ikke skikket til at indhiide sig
hos Menneskene, som·gjeriie ville bore om, hvad Tilboielighed
og Lidenskab saa let og saa gjerne forstaae, men ikke gjerne
hore om, hvad Tilbøielighed og Lidenskab ingenlunde lpsteo ved.
— Dog er dette digteriske Forsøg ganske rigtigt og kan blandt
Andet maaskee tjene til at belyse en Sviig eller en Misfor-
staaelse, der har viist sig atter og atter i hele Christenheden.
Man tager deii christelige Ydmyghed og Selvsornegtelse forsten-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
