Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
OM AT MALE
En ung Mand skal være Maler. Talent har han fra Barn til at tegne,
velvillige Forældre venter sig meget af Drengen, smuk og fri Stilling som Kunstner —
javel, Lykke paa Rejsen. — Og de første llngdomsaar gaar som Leg blandt andre
tegnende Kammerater. Spirer der nu imens i ham en dunkel Respekt for det uhyre,
han staar overfor, vokser da hans Mod sig stærkt og hans Vilje til at kvæle
Angsten overfor det alt eller intet, Kunsten er, forandres hans »skal være Maler« til
fortvivlet og ene »vil, vil være Maler«? Javel, saa begynder Vejen og Lykke til
engang endnu.
Nutiden er rig paa Hjælpekilder, talløse med let Adgang til, som rækker os
Haand med tusind Vink og Paavirkninger, og som det vilde være umuligt af skubbe
fra sig. Ensomhedens Tid er ikke længer, vi bevæger os i Masser, men midt i
Vrimlen kan vi bevare vore egne indre Længsler. Udstillinger Slag i Slag lokker os og
siger hver sit, Dynger af Bogværker fulde af Billeder og Oplysninger,
Malerheroernes Liv lagt for en undrende Dag — Museerne fulde af Tidernes Skatte at
fordybe sig i.
Alt dette bør vi tage imod og bruge af et fuldt behøvende Hjerte, dette Kaos,
hvor vi er bange for at spredes, men som tilsammen er vor egen stærke Tid. Og
Publikum snart elsker os og snart støder os til det yderste Mørke, mange mener,
af det er en Svir og et Dagdriverliv at være moderne Maler, og glemmer, af bare
alle Tidens Lettelser kan det være et Slid af komme igennem.
Og Friheden byder Tiden os, vundet gennem den moderne Udvikling. De døde
Kæmpere har overleveret os en Tid belært om, at i Kunsten bliver det umulige
muligt, og at dens Spændkraff ingen Grænser kender. Valget er ganske frit, og
Tiden venter bare, belært af Erfaringen, der findes i Virkeligheden intet moralsk
Tryk og ingen Opmuntring undtagen den mellem Kammerater indbyrdes.
Men det stærkeste er Tiden selv rundt om os, optisk og materielt. I den maa
vi søge Hjemlen til Tankens ubegrænsede Frihed, intet er umuligt, det ene Øjeblik
kulsort Mørke, det næsfe, knaldende lyst over en hel By, ved at fingre ved en Knap.
Maskiner og Skinner og Staaltraade: disse Ting bliver fra Skræmsler og
Skrammel og Ulyd til det, der hjælper os og stundom redder os, nu ser vi paa
de simple, ens upyntelige Ting med Forstaaelse, deres Storhed faar os til at gyse;
og se: ud af denne bare Teknik kommer en ny Skønhed strømmende os imøde.
Hele Tiden bestaar af disse Undere, og det søger Kunsten Udtryk for, bliver
selv som den menneskelige Hjerne, tænksom og activ. Den søger, tænker, nøjes
ikke blot med af skildre. Vil være klare over sine Midler og af dem skabe noget,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
