Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
der blot er Malerkunst ud af den Tid, som er til dens Raadighed. Tiden er selv
Cublsme — ligesom dens Symboler er Hful og Kugler. Kunsten smittes af det
rationelle og nøjagtige, som er en Nødvendighed for Arbejdet med Maskiner og
Stempelstænger.
Alle Nuancer, Mellemtoner er utænkelige paa det Omraade. Ligesaa rationel
og tydelig vil vor Tids Kunst være. Og naar vi tænker paa det, som den reagerer
imod. Impressionismen med sin Opløsthed i Lys og Farvetraade og Expressionismen
med sine præcise Farveflader, men ofte løse og ubeslutsomme Linjer, saa forstaar
vi, at for denne Kunst, som er et Barn af Lokomotivet og Skinnerne, bliver det
den rette Linje og Cirkelbuen, der fra deres Tilværelse i Ingeniørplaner drages frem
i Skønhedens Tjeneste. Og ligesom den rette Linie og Cirkelbuen lineært danner
det mest modsatte, som kan tænkes, saaledes staar Kubussen som den tydeligste
formelle Modsætning til Planet, i dette Tilfælde Lærredfladen.
I denne Kunst viser sig da Tidens svigtende Sans for finere Nuancer, men
dens Tillid fil de klare Modsætninger.
Det lydelige Modsætningsforhold i Farven har Cubismen ikke behøvet at
arbejde paa, det var gjort før — men den har taget en Side af Farvespørgsmaalet
op og mindet om, at ligesaa vigtigt et klarl klingende Farveregister er, af ligesaa
stor Betydning er det Modsætningsforhold, der er mellem Palettens kolde og varme
Farver. Den giver ofte Afkald paa egentlig broget Farvepragt og helliger i en
simpel Skala af sorte, brune og hvidligblaa Kulører Studiet af Spændingen mellem de
kølige, tilbagevigende — og de varme, paatrængende Farver.
I Sammenhæng hermed bestræber den sig for at gøre Forskellen paa inde
og ude Maleriet tydelig. Den lægger sikkert stærkest Vægt paa Arbejdet inde i
Atelieret, ogsaa en Reaktion mod den foregaaende Tid, og derfra har den sin dybe
nedstemte Klang som Strygeinstrumenter i Modsætning til det frie Lys, Hylet,
Fløjlen. En frisk, forventningsfuld Modelstudie paa Le Fauconniers Skole i Paris, blev
modtaget med de Ord: »Den ser jo ud, som om den var malet i fri Luft; tillader
De, jeg dypper«, og med et Par raske Strøg fra Malerens dybe Ultramarin fik
Læreren det mørke til at vige tilbage og det belyste til at træde frem — det flade
Fri-luftslys veg for Atelierets Slaglys.
Og ligesom Cubismen vil Tydelighed paa Linjen og Formens Omraade, vil
den det almindelig æstetisk set.
Den vil hen til at give Beskueren et rent Synsindtryk blottet for alle Elementer,
der taler til andre Fornemmelser. For det optiske ofres alt. Langt bag er et Ideal
styrtet, at Billedets Indhold skulde være en Fortælling — og et Ideal, at Billedet
skulde ligne, ja et sidste Gudebillede at klamre sig til, at det dog skulde forestille
noget, har Cubismen brændt, og Billedet skal kun se ud.
Tiden har andre store Slagord end Cubisme, men ingen af de Retninger er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
