Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
INDHOLD
Omslagslitografi af Einar Jolin
Kunstnernes Eftcraarsudstiiling al" S.
Danneskjold-Simsec og H. Gicrsing
Relief fra Boroboudor (Ja\a)
Hvad er moderne Kunst? Af W. Huntington Wright
Farvclitograli af Isaac Grunewald
George Sand. Fot. efter Eugcnc Dclacroix
Dclacroix’ portrxt af George Sand. Af Leo Swane
ht Hexanieterbrev. Af Sophus Qausscn
Karl den Femte. Originalradcring af Jens Adolf [
Jerichau
Fotografi efter Negcrskulpcur (Etng. Mus.)
Lidt om Grjensen mellem Poesi og Malekunst. Al
Christen Fribert
Originallitografi af Olaf Rude
Fotografier efter Negerskulptur (Etng. Mus.)
Kritik og Journalistik. Af Poul Henningsen
Litografi bag paa Omslaget af Alf Rolfsen
KUNSTNERNES EFTER AÅRSUDSTILLING
VfAAR man fra den Daværende efterairsudstilling lunker
Lv tilbage paa dem forgængere i sin lid paa Charlot ten borg,
er et storl og glædeligt gennembrud del, man forsi hemserker.
Tidligere arbejdedes i’ forlængelsen af en enkelt svagt
forgrenel tradition, og ved Siden af de faa. der med styrke og
selvfølgelighed arbejdede i den retning, kom de mange, hvis
gæmiag blev cn stadig grundigere udvanding og fortynding
af traditionen, al denne »malte omlrcntlighed«, der stadig
fylder en del af vore udstillinger. Fra hvem kom egentlig
impulsen til ikke mere al fale sig forpligtet bl at fnlgc
skoletraditionen? Det maa historikerne paavise, faktum er blot.
at bruddet er skel: enhver søger nu impuls og slotte
hvorsomhelst han i den samlede historiske saavrkom samtidige
verdenskunst finder noget smakt. noget udtryksfuldt, noget
med ham selv beslægtet. Man skelner nu kun mellem god og
daarlig kunst, ikke tillige mellem hejere og lavere.
Rangforordningen i kunstens rige er afskaffet. Det forsle resultat af
spændetrøjens aflæggelse er en opblomstren af en mængde
ævner, som nu har faaet frihed til at folge deres natur, tn
udstilling nu, nasr den da er rigtig ledet, fremviser mange
slags kunst, tilknytning til folkekunst, til primitive tiders kunst,
farveinspiralioner fra fajancer, fra vævninger fr* orienten og
de exotiske lande, tilknytninger til home tegninger o. s. v. —
altsammen udslag af en søgen ny fast bund under fodderne.
Ved siden af de gamle hnjer, dér selvfølgelig ingen berelli-
Slse har mistet for dem, der falger dem af fn tilslutning,
her nu mange andre sideordnede. Den nye kunst er ikke
originalere og selvstændigere end den gamle^ den har i
lige-saa høj grad brug for at støtte sig til en tradition, dog
vælger den selv sine forældre, om man ssa maa sige. Paa alle
omraader er vi endnu ved begyndelsen.
Med de nye hjælpekilder nar kunsten selvfølgelig bedr«
kunnet søge ud over den blotte gengivelse af yderverdenen,
der kan jo røre sig andet i mennesket end trangen til at
afbilde. Er man fuldtud ærlig og gør sig strængt rede for, af
hvad art ens indtryk af en synsoplevelse, en begivenhed eller
læsningen af et digt f. eks., ’ er. viser det sig, st den
ingenlunde altid er iklædt den tilfældigt givne traditions form,
masske viser den sig st være el farve- og lysindtryk, el
be-vægelseamotiv, et rumligt motiv el. lign. og kan da’kun
sandfærdigt givea med de tilsvarende kunstneriske midler, al vane-
mæssig og skolemæssig »tagen med« og »gøren rede for«
maa ubarmhjertigt undladea.
For del publikum, der er indlevet i ældre svnsmaader, er
den senere Kunst vanskelig tilgængelig, skønt den io ikke er
mindre naturlig end den bdfigm; som formidling kræves en
kyndig og saglig vejledning i dagspresse og tidskrifter. At
en ssndan er vanskelig at give. følger af sig selv.
Spørgs-maalet er dels om modtagelighed, indfølingsevne, overfor de
forskellige arter kunst, dels om modtsgelighedsgraden.
sensibiliteten overfor hver enkelt art Opgaven kræver en
personlighed. et stort arbejde og cn stor selvkontrol, en stadig gøren
prø«c paa regnskabets rigtighed, at ikke uvedkommende
stemningar og varierende modtagelighed skal spille kritikeren et
puds.
Det gsdedrengesprog. der fil dalo, 10. november, paa en
enkelt undtagelse nær, er ført mod eneraarsudatillingen. vil
næppe nogen forveksle med ktmstvurdering.
S. Dannetkjold-Scmtøt.
KLINGEN** har bedt mig om en Udtalelse om
Efteraars-udstillingen, og del er mig en Fornøjelse at følge dens
Opfordring. Jeg finder, al der er Grund til at være baade
glad og stoll over den Udvikling, denne Udstilling har
tilbagelagt i Løbet af de sidste Aar. Den bar faaet en Idé og
dermed halvvejs en Sejr, som den med Energi og Ungdomsmod
forfølger.
Del lyser ud af den, at ved den har en Række talentfulde
Kunstnere faael Mod til al kule sig rask og fordomsfrit nd i
deres Inspirationers Realisation, sikre paa, al det som er
rigtigt. det vil sige artistisk følt. ogsaa nok skal bbve forslaaet
og gennem Antagelse paa Udstillingen blive sat i Stand til at
finde sin Vej til Publikum.
Og Publikum skal nok, før eller senere, naa fra Latteren
til Respekten, staa som besejrede, saaledes som del er
ethvert Publikums Lod. naar det er Kunstnere ar del rigtige
Ud og illod, der laler til det.
Al Udatillingen maaske ogsaa en Gang imellem slæber lidi
død Ballast med sig, faar røre. Den har sin Berettigelse som
Baggrund, som ærWlig Eskorte for de One Fugle, der altid
har været sjældne.
Harald Gierting.
Klingen udkommer den 3die Torsdag i hver Maaned og koster 30 Kr. om Aaret, 5 Kr. enkeil Hefte. Redaktion: Axel
Sallo, Poul Uttenreiller og Ollo Gelsted. Redaktionens Adresse: Edv. Glæselsvej 1, Kjøbenhavn F. Telf. Godlhaab 1870 x.
Ekspedition: Steen Haaaelhalcha Forlag, Købmogergade 2C, Kjøbenhavn. Telf. 12.240, hvortil Henvendelser angaaende
Forsendelsen af Bladel, Abonnement o. a. v. bedes rettet. Trykning og Litografi udføres i Cato’s lit, Elabl. Raderingerne trvkkea i
Max Kleinsorgs ElabL
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
