Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HVAD ER MODERNE KUNST
AF WILLARD HUNTINGTON WRIGHT
rrTETSTEDS i de skanne Kunsters Hitlorie har nogen
Periode af æstetisk Nyorientering og æstetisk Bestræbelse lidt under
saa megen offentlig Uvilje, Spol og Uvidenhed som
Malerkunsten i det sidste Aarhundrede. Aarsagerne hertil er mange,
og for den alvorlige Betragter af Kunsthistorien selvindlysende.
Forandringen fra den gamle og til den nye Retning skete
hurtigt og brat, ligesom en Oversvømmelse en stille Sommernat.
De klassiske Malere i forste Halvdel af det nittende
Aarhundrede, som David. Ingres, Gros og Gérard var beskæftiget
med al rehabilitere de gamle Traditioner, da et nyt og strengt
Regime indførtes udeh noget som helst Varsel, na ar
Con-stables blege Kætterier undtages. Det var Turner, Dclacroix,
Courbet og Daumier, som trængte ind i det hellige Tempel,
omstyrlede Sojleme, som havde baaret det igennem
Aarhun-dreder og kastede den hele Bygning af fastslaaede Værdier
i Støvet. De overlevede dette débtlcle. og da de omsider
lagde deres Pensler til Side for stedse, var det med den
urokkelige Revidstbcd om, Ht de havde fuldbyrdet den
største og mest betydningsfulde Forvandling i nogen Kunsts
Historie.
Men selv disse den nye Retnings dristige Anarkister dromte
lidet om de Yderligheder, som deres Kætterier vilde føre til’
Saa pludselig og sammensat har Udviklingen af den moderne
Kunst været, at det kun er lykkedes faa af de mest
revolutionære, moderne Malere at holde aandcligt Trit med dens
videre Udviklinger og dens Digressioner. I I.ubet af dc sidste
faa Aar er nye Moder og Metoder i Kunsten sprunget ud med
svampeagtig Hurtighed. »Bevægelser« og »Skoler« har afløst
hinanden med forbavsende Haardnakkelhed, og hver af dem
bar proklameret det endelige Udtryk for Sandhed, som er alle
Segeres Mani. Og med kun faa Undtagelser er de Mænd, som
har tilskyndet til disse Nyorienteringer, æpget af den alvorlige
Hensigt: at beherske den æstetiske Kompositions Problem og
bestemme den afgørende Maade, hvorpaa de endelige og
uforgængelige Resultater opnaas. Men Kunstens Problemer.
Ugesom selve Ijvets, er i Grunden uløselige, og Kunst maa altid
vedblive at være en uendelig Sogen efter det uovervindelige.
Kræfterne i al Kunst er. ligesom Livets evige Reguleringer og
IJgevægt, kun en Nærmen sig til Restandigheden. Kræfterne
i al Kunst er Livets Kræfter, sideordoede og komponerede.
Ingen plastisk Form kan eksistere uden Rytme: Ikka Rytmen
i en overfladisk, harmonisk Forstand, men den Rytme, som
gaar gennem Materiens store, fluktuerende og balancerende
Kræfter. En saadan Rytme er Symmetrien i Bevægelse. Paa
den er al Form baade i Kunsten og I Livet basereL
Form i kunstnerisk Forstand kan fortolke* paa fire Maader.
For det første ytrer den sig som en fad Imitation af Naturens
overfladiske Udseende som i Værker af Sargent, Sorolla og
Simon. For det andet indeholder den Egenskaber som
Fasthed og fuldendt Konstruktion, saaledes som man kan Tinde
den 1 Vclagque/’, Hogarth’s og Degas’ Billeder. For det tredi«
er den en fuldstændig Afbildning af Ting. hvis vilkaarlige
Opstilling blev indført for al betone del rumlige. Rafael.
Poua-sin og Goyn er tydelige Udtryk herfor. Tilsidst aabenharer
Form sig ikke som noget objektivt, men som el abstrakt
Fænomen. der er egnet til at udtrykke Følelsen af noget
haaud-gribeligt. Al stor Kunst falder iod under denne sidste
Fortolkning. Men Formen maa. for al udirykke sig s«lv æstetisk,
komponeres; og ber berører vi al Kunsts tvingende Grundlag
— Komposition. Kompositionen er en Regel for Formen,
hvorunder man skaber Rylmen. Det første Skridt i denne
Proces cr Liniens Konstruktion; Linien angiver Retningen for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
