Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
nyttigt at se lidi tilbade paa fransk Kunsts Udvikling i de
sidste halvtredsindstyve Aar.
Impressionismen« Sagen efler »i gne Almosphæren.
Poin-tilismens og Mntisscs Kamp for «l rrndvrke Karven. havde
sejret paa Bekostning af llillcdcts Conslrnction, og denne var
degenereret yderligere i Kflerfidgernes Arbejder.
Cézanne alene byggede sine Hilleder. stræbte efter nt usia
een. uopløselig. levende Organisme af Kurver og l*laner. Kaa
eller ingen forstod ham.
De. der mest bevidst reagerede inod den
Opløsningstilstand. hvori Kunsten befandt sig. Cubistcrne. forstod ham
heller ikke. I deres Straben efter Arkitektur abstraherede
de. 1 deres Sogen efter Synlhesen analyserede de.
Under Picassos Kurerskal> var deres Kunst en Jonclorkun.it.
en Metaphysikers sindrige I.eg med primitive optiske Kegler,
l’ndertiden af meget stor, dekorativ Skonhed. Men det var
Kladekunst. Nogle sogie videre og arbejdede med den fjerde
Dimension. I deres Bestræbelser for al give Rummet blev
de beskrivende, de foldede Flanerne ud paa lærredet; men
de saa ikke. at. idet de. angst for et »fotografisk« Billede,
ikke vilde gengive Tingen, men give Tingen selv. blot
op-oaaede en stereometrisk Copi, fordi del organiske Liy mellem
Planerne manglede.
Saa var det at Diego Rivera og nogle andre af Cubistcme
begyndte at gaa i I .ære hos Cézanne. hver paa lin Mnadc og
med forskelligt Kesullal.
Nogle saa at Cézanne arbejdede med det samme Plan i
forskellige Stillinger, nllsaa gjorde de del ogsaa, men uden at
forstaa hvorfor. Eller de saa de mest iøjnefaldende
Consiruc-tionslinier, allsaa indfmlr de »Consl ruel ionsli nier« i deres
Billeder, men uden at construere. Talrige er de cubislitke
Billeder, hvor hele Billedel ikke er andet end en
Transformation af et Billede af f. Ex. Cézanne eller Greco, idel
Kor-andriugen af eet Element medførte tilsvarende Korandringer
af de andre og saaledes førte lil et »nyt« Billede med
Originalens Struclur. De anede Storheden, men forstod den ikke.
Andre troede, at arbejde i l’-ézaime« Spnr og at naa videre,
naar de førte alle Former tilbage lil Kuglen, Keglen og
Cylinderen. fordi han i sine Breve siger: »tnul dans la nalure se
modéle seion la sphére, le cAn* et le cylindre«. De saa ikke,
al de arbejdede stik imod Cé/anne. De vilde fure alt tilbage
til Kuglen, Keglen og Cylinderen, medens det for Cézanne
var Vdgangipunktrl.
Der var andre ynd Cubisterne. der var betagne af
Cé-zanne, Othon Kricsz og Vlammek for Ex. Men de tog Sagen
lettere. En vis Lighed i Kar vesyn og Molivvalg. nogle
tilfældigt lagte Planer giver deres Billeder en overfladisk Lighed
med Cézanne.
Den Renaissance man venlede sig udel>lev imidlertid, fordi
d«t ene Parti arbejdede i Blinde, meden* del andet er blevet
stikkende i el Uføre, hvorfra de ikke knn eller vil finde ud.
Da Diego River« efter et Ophold i Spanien, kom tilbage
til Paris med sine Billeder, hvori det. han havde set og
for-staael hos Cézanne, var nedlagt, nattede de andre Cubisler
det bereltigede i hans Syn paa denne Cuhismen var for dem
blevel til et Dogme, der ikke mantie røres ved. Men nclop
det, at de har gjort Cubismen lil cl Dogme, er blevet dens
Dødsdom.
Nu, da Bivera er lost fra sin Contracl, er han ved al
fuldbyrde Dødsdommen. Af hans tidligere Billeders
cubisti-skc Udseende er der inlcl tilbage. Den abslractc Opbygning
af lians Billeder cr skjuli, man foler den: men man ser den
ikke. Han lur set. at ligesom i den franske (’.alhcdral og
del ilalienske Palads. Kacnden er givel ved Grundplanen
rettet op og som Siderne spiller sammen med Facade og
Grundplan, saaledes har paa ligncudc Maade Cézanne i sine
Portrætter og »natures morles« søgt al give et Udsnit af Naturen,
at vise et optisk, rigtigt Billede samtidigt med at give de
sande Dimensioner. Brvera bygger videre paa Cézannes Værk.
I ».ni har ikke opfundet en ny Kunst, han ved der er kun een.
lian og lians Venner arbejder i samme Aand, som den. der
byggede Pyramiden eller del græske Tempel. Deret Kunst
er i Slægt med bysanlinsk Kunst. De er Aåndsfrænder med
Cimabue, Giollo. Rubens og Greco. med de gamle Hollændere
og Cézanne.
Conslruclionen. der var tabt. er fundet frem igen.
De Arbejder, som Diego M. Rivera, Kugen (’.orneau,
Ka-vory og André l.hole udstiller hos Blol. er construercde.
Conslruclionen er del. de har fælles; men som deres
Karve-syn og Temperament er forskellige, er Organismen i deres
Billeder del ogsaa, thi Conslruclionen er. saa fuldi som
Karven. paa engang et Spørgsmaal om Realitet. Sansning og
Kolelse. skillende for hvert nyl Motiv og fojende sig efter
Kunstnerens Temperament.
Som Kolorister er de blandt de bedste af de Unge.
plastisk set er der ingen siden Cézanne. der kommer dem nær.
og kan man endnu paa nogle af Biveras og Comeaus
Billeder se. al de har gaact i Skole hos Mesteren fra Aix. er
Resultatet ikke en talentfuld Imitation, men et selvstændigt
Kunstværk præget af Cézannes Aand. De sidder inde med
Muligheder for. og er godi paa Veje lil. al udvikle deres
Kunst i Kolge deres egen Personlighed og i
Overensstemmelse med deres egen Tid. saasandt som de er udpræget
selvstændige Kunstnerpersonligheder.
Maalle det Oprør som Riveras og hans Venners Udstilling
har vakl i Kunstverdenen føre til. at den Traad, der
binder Kunstens store Navne summen, den Traad. der var brudt
og som de har knyltel sammen igen, blev spundet fastere
og videre. Adam Fitchtr.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
