Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DER STURM
DET «r kun rimeligt, at Kunstelskere stiller store
Forrentninger til en Udstilling af international Kunst. De er
gennem Kritik og Omtale belærl om, nt naar udenlandsk Kunst
forevises, skal alle hjemlige Arbejder blegne, og det
understreges Gang paa Gang, at Kunstnerne her kun er som vage
og svage I-’flerlignerc imod Udlandets skoledannende
Foregangsmand. Det maa straks siges, at Der Sturms Udstilling ikke
opfylder een eneste saadan Forventning. Her erfarer man
tvertimod, under hvilke fortrinlige Yilkaar, Talentlosheden
arbejder i de store l-inde, og her ser man blomstrende
L’mnlig-beder statles og fores frem i forreste Rirkke af varsomme og
hjælpende Hænder.
Det er i ni af li Tilfælde galt at fordomme Menneskers
alvorlige Arbejde som direkte skadeligt Men der gives ogsaa
inden for ullramodeme Malerkunst Postkort fabrikanter, som
i fuldt Alvor synes at spekulere i deres egen slette Smag. og
ogsaa i Kunsten besmerea man af det slette som af det gode.
Lettest tilgængeligt er det slette. Hvor ofte staar man ikke
uforstaaendc og kold overfor den gode Kunst og maa senere
beskæmmet indse, at man lod Lejligheden gan tabt til al trænge
ind i berigende Mysterier og stirre ud over nyt Land. Men
den daarlige Kunst er aldrig mysterios, hvor gerne den end
vil være det, og den er let at fordomme, ikke efter den gængse
Formel, jeg forstaar det ikke, men netop fordi det er saa
uhyre nemt al forstaa det hele. Man følger den daarlige
Maler paa hans glansfulde Vej imod sit Maa], og samtidig med.
at han bliver fuldkommen (hvad den godo Maler ikke oplever),
ser man hvor hult og tomt Maalet. ban satte sig, var, hvor
blindt Sporet, som ban kom ind paa, endte.
Iler udstiller ialtfald en halv Snes Kunstnere, som. hvis de
indsendte til Efleraarsudstillingen, ganske sikkert vilde blive
kasseret, og da de er langt de mest produktive, tor man haabe,
at af Udstillingens ISO Numre vil kun ca. 30 Billeder ved en
saadan Censur modtage den Opmuntring al blive ophængt, og
blandt disse SO er det. man igen maa soge de ganske enkelt«
virkelig gode Billeder.
En Maler som Rudolf lianer har i et og all misforstaaet
og misbrugt, hvad man har givel ham i Hænde. Fensler. Palet.
Farve. Lærred og Ramme, alt er anvendt i en sle! Sags og
slcl Smags Tjeneste, og i all, hvad han fremstiller, opnaar ban.
skent det er ham megel om at gøre, ikke een underlig
Virkning. Til disse Billeder er musikalske Titler, men han har
ikke opdaget, al Musik er Konstruktion og Komposition.
Her udstiller Jaeoba van Hcemskerck tilsyneladende
Kulisse-udkast til »Dnommcspila, medens Arnold Topp lader
floromvundne Figurer spidse Fingre i illuminerede Landskaber, frit
efter Teatermaler Gade.
Frilx Stuckenberg viser nye Variationer af del farvede
Springvand i Tivoli, udforl med Kniv, og Nell Walden og
Georg Muche nfslorer sig i deres hele Trang og Maal. Der er
ikke Trivi om al den ganske bestemte flide Skonhcdsfolclse,
aom det er deres Agt Ht tilfredsstille, bliver fuldstændig
honoreret, men hvor ækel foler man sig ikke derved. Søg efter
et eneste malerisk Begreb, et Farvesvn. en Forgrund, cn
Baggrund, en rnmlig Virkning, en Bevægelse, d«r findes intel, det
hele er en llad. fordrejet Ornamentik, som end ikke egner
sig til en Sofapude eller soa original Glarmestermosaik i cd
Trappegang.
Det sietle «r sig selv ligt. Moden skifter, men der er ikke
en Grads Forskel paa Georg Mucbes Maleri Nr. 83 »Billede«
(det hang os’er en Dor) og Munchnerskulens allerværste
Udsendelser for Aar tilbage med Balloner, Tarme og Skyer i
veludført Farvetryk.
Saaledes er der ogsaa Grund til al tro. at del gode Maleri,
Irods al skiftende Mode med Midlerne, stadig vender Ansigtet
mod det samme fjærae Maal. og at de elementære Sandbeder
om Kunst bcslaar og kendes endnu. Det er derfor ganske
ubegribeligt, naar Hcrward Walden i Forordel paaslaar om
William Waucr, al ban »har ikabt den absolutc ftastik« og
tilføjer: »Med sine monumentale Buster har han desuden lost
del Problem, a: forme Objektel umiddelbart plastisk, altsaauden
Efterligning af Naturen«.
Hr. Walden har dog bogstavelig Ialt Midlerne »ved
Haanden« til al overtyde sig om. at disse Arbejder i boj Grad
udviser en ganske ydre Lighed med Modellen. Sandbeden er
den, at ved de altid gyldige s-idenskabelige Regler om Ligevægt
og Form har Hr. Wauer ikke rokket en Smule, hvor mange
Gange ban end har overlraadl dem, og disse Buster er let
gennemskuelige og paa ingen Maade andet og mere end en
ren dramatisk Affektation.
Imellem de 30 anstændige Billeder er der enkelte, som
fortjener ganske særlig Interesse, som Marc Cbagalls fire
Oliemalerier. Man paastaar. at han er el Bondegeni, men i cl
Billede som »Paris sel gennem Vinduet« er han bevidst riler
ubevidst mere Videnskabsmand end alle hans teoretiske Naboer.
Hs-ad han ved af Grundsætninger om Farvens Væsen og
Kompositionens Egenskaber er rent mærkværdigt Man ledes fra
Virkning til Virkning rundt i Billedet og forundres over den
Styrke og Konsekvens og Frihed, hs-ormcd alt er gjort.
Alexei Yawlenskv har lu Billeder »Den Pukkelryggede« og
»Grønne Øjne«, som fængsler ved deres Primitivitet og egentlig
ogsaa ved deres Psykologi. Otokar Kubin minder i Billederne
»Vreden« og »Stoltheden« om Sknlptur ved de stærkt
udformede kubistiske Figurer og den monotone Farve. Poul Klee
har en lille Samling Akvareller I godt og ondt og Campcndonk
udstiller tre Billeder, som uden at virke hele, sammen med
Franz Mares tre Billeder, repræsenterer det bedste tyske paa
Udstillingen.
Af en stærk og samlet Virkning er de franske Billeder.
Man har her igen rig Lejlighed lil at undres over, hvor højt
hævet fransk Kunst er over lysk og svensk, og man sætler sig
atter tfl at fundere over, hvor meget Kunsten mon er afhængig
af del store Folk, ligesom Folket er afhængig af Kunsten.
Jordbunden er afgjort ugunstig for talentfulde Malere i Tyskland,
skønt den almindelige Interesse for Maleri er altfor stor.
iige-saa frugtbar den er i Frankrig, hvor Menigmands Standpunkt
sikkert er lavere.
Her hænger et Par Billeder af Picasso, som man studerer
med stønte Interesse. De er sikkert spinkle Eksempler paa
hans Evner. Her møder man ogsaa tre Kubister, Femand
L>ger, Albert Gleizes og Jean Melzingcr, hvoraf den sidste i
Billedet af Kvinden med Hesten viser os den kubistiske Kunst
at hakke Billedel i Stykker for Helbedens Skyld og ikke paa
Helhedens Bekostning.
Man forlader denne Udstilling i dyb Nysgerrighed efter at
lære de Synspunkter at kende, hvorefter Hr. Walden
assorterer dette Lager af kulorte Ting, og man gaar derfra frigjort
Tre meget Snobberi for Verdensnavne og lærer al paaskonne,
at det danske Maleri ejer en Tunghed i Arbcjdsmaaden, som
tildels udelukker de Virtuositeter og Kneb, som uvægerlig fører
en gal Vej ben. Man stifter ogsaa Bekendtskab med en enkelt
Arbejder udefra, som endnu bedre og alvorligere, end man er
vant, tumler med de aamme Problemer, og hvis Værker man
studerer og gennemgaar 1 ærlig Ærbødighed.
Poul Henningten.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
