Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Virkningen, at Konurn, liN~ori Udtrykket gives. afviger fra ild
sædvanemæssige. Derfor rr det for Impressionisten ikke noget
væsentligt. oro en Tin# cr »fortegnet« i Ordets almindelig
bc-nyllede Betydning. Delle er Grnnden til, at Impressionismen
foler sig l»esl.Tgtc! med primitive Folkeslag Kunst, med
Negcr-skulptur or med Bondekunst. der jo ofte. udfort som den cr af
Autodidakter uden stor teknisk Færdighed, men med en hellig i»g
enfoldig Folclw for del væsentlige, kan rumme Værdier »f cn egen
gribende Skonhcd. Kanske de samme »dysraorphisliske«
Fænomc-ncr. som Prof. S. anser for Tegn paa Sindslidelse, træffer Ti hos
disse Folkets Kunstnere, hos hvem det virkelig undertiden er, som
Naturen har aaboti barel selve sil inderste Væsen.
Ogsaa i den egentlige Kunstindustri, i Træskæringer paa Skalic
og Kister eller i Udsmykningen af dc gamle Fajanrefade rr der
ofte en hcdaarrude Kraft og Ynde. overfor hvilken mangen virtuos
og udstuderet Kunstoer godt med det samme kan pakke hele
Mn-lerkassen sammen. Ganske det samme hin gælde sindssyge
Kunitneres Billeder, som Prof. S. talte om; intet er mere
ligegyldigt, end 0111 Forbenet paa cn Hest cr fortegnet <som i don
Tegning af Ernsl J<t$tpluun, som Prof. S. fretnviste i Lysbilleder),
naar hele Kompositionen skælver af en Folelsc. der formaar at
gribe Beskueren tusindfold stærkere end Alverdens udadleligt
tegnede Raceheste.
Den starste Fare. der truer Espressiomsten. synes mig at
værv den, at han skal lade sig forlede til at tni. at han ved
ti dt fra at efterligne el ejendommeligt Kunstværks Form ogsaa
skal kunne give dels Indhold. Al han er grelien af rn anden
og sta-rkere KunstnorimlividuaUtcls V:erk er intet at bebrejde
ham, men han maa helt og i Oprigtighed have gjort sig til eet
med dets Idé, for han selv vil udtrykke denne Idé. Om han
saa derved ogsaa i det ydre kommer lil al ligne Forbilledet, er
det urigtigt at foreholde ham som Plagiat. Fulcr vi ikke med
Kunstneren, da er al (Verdens raffinerede Teknik kun Hunde-
kunster, og de nyeste udspekulerede Pnafuud er os fuldstændig
ligegyldige. At definere hvad Folelsc or. lader sig ikke gnrr.
det er en Grundbetingelse for al Kunst ligesom Liv for bevidst
Tilvjcrrlse overhovedet. Del mest dagligdags Motiv kan være
maltet ined l’olrlse, og saakaldlc stemningsfulde Billeder virker
Mm Regel kun forstemmende, thi Kunstneren har som oftest
her taget Fejl af Maal og Midler. Stemningen skal oytlaa i ot
trit, den skal ikke overleveres os som el færdigt Produkt.
Kipressi.inismen repræsenterer da ikke noget principielt nyt. den
har kun fremhævet og ved sil Udtryk forstærket en fundamental
Livsbetingelse for al Kunst. Hvatl det rent tekniske angaar. har
den forladt Impressionismens sloredr Konturer og Lysets stærke
Bnidlhed og særlig valgt de faste, prrrcise Farveflader og dc
distinkte Konturer. For den rent ydre. saakaldte naturtro
Gengivelse af Tingene har den ligefrem faact l-rdt, eflrrhaanden som
den rent mekaniske Koproduktion, særlig Fotogralien, hnr naact
sin stærke Udvikling. Kunstneren indser, al mod Xtiu’ Unser
og den folograllske Plades Lysfolsoinhed kan han ikke
konkurrere. men samtidig foler han. stærkere oml nogensinde far,
inaaskr med lidt af don Sammensvornes hemmelige Glæde, at
der er en indre Verden af Skonhed. som Fotografen aldrig kan
naa IMtc or Kunstens hellige Kn em ærker. hvortil hverken
I Vil go rllrr Formin, ja ond ikke fremragende Intelligens giver
Adgang.
Om Fremtiden er det klogest ikke at tale. Saa meget kan
dog siges med Sikkerhed, at Impressionismen saa lidt som nogen
anden »Retning« i Kunsten vil blive staaendc sum Kunstens
blivcndr Udtryksform. Denne maa bestandig vexle. og naar
cn Ide er fort til det yderste, maa den afløses enten nf en ny
Retning eller af en Reaktion. Da vil det sikkert være klart for
enhver, at Kxprcssionismen har frembragt Værker af blivende
Vænli, og at dens Udavcre var ltgesaa sjælssande som nogen
nntlen Periodes Kunstnere.
AFTEN PAA LANDET
TMELLEM nøgne Vægge
*■ el Bord, en Stol derved,
et Vindu ud mod Vandet.
— Her er jeg i min Fred.
TQcfttrt M»ramcr»h«T* »Pool M*IUr«
Derude Nattens Aander,
bag Skyens Maanebræm
og Havets dumpe Brusen.
— Her er jeg i mit Hjem.
Et stille Lys paa Bordet
og fjernt en Stjernes Gys
Eaax Mor kel til at skælve.
— Her er jeg i mit Lys.
Nu hvisker Luften sagte
dl Flammen, som har kaldt.
Og Murens Stene mumler
om Altets Liv i alt.
I Rummets vilde Dybder,
hvorfra mit Hjerte kom
staar Sjælens stille Flamme.
— Her er min Helligdom.
Hele« Rod«.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
