Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MODERNE KUNST OG ARKITEKTUR
T’VOCENT Vilhelm Wanseher har nylig I Skrift og Tale fremsat
stærkt kritiserende Udtalelser om moderne Maleri, og for
Tanken og Skarpheden i disse Udtalelser skylder unge Kunstnere
ham sikkert Tak, saavitl som de i Almindelighed ellen kun
modtager uforbeholden Ros eller moder uforslaaende Foragt.
Vilhelm Wanseher har een Gang for i dansk Aandsliv understreget
en Strømkæntring, som man paa det Tidspunkt lige kunde ane,
og tom nu er absolut og konsekvent gennemfort. Den Gang
gjaldt det Arkitekturen* Forhold til Barokken og Klassicismen,
Ofc nu, som dengang, s ta ar Docenten paa fast Grund, idet man
netop indenfor ultramodcmc Malerkunst aner cn Tendens imod
den Realisme, tom Vilhelm Wanseher anbefaler tom Kunttens
Redning.
Der paatnenger tåg imidlertid i denne Forbindelse adskillige
Sporgtmaal, som Docenten kon flygtigt har berørt eller helt har
oversprunget Fortt og fremmest trivier man stærkt om.
hvorvidt Nytten af saadanne Strømkæntringer virkelig er taa ttor,
at Kritikerne bor tage sig af dem tom andet og mere end et
Faktum. Uden derfor i ringette Grad at betvivle Kunstnerens
Ret til diste Manøvrer, tor man dog paatlaa. at det ikke er
Maalcl, der slaar paa Spil, men Midlerne, der ber kæmper mod
hinanden.
For at vende tilbage til Arkitekturen, da den skiftede i tin
Beundring fra Barokken til Klassicismen: Drn ganske jævne
Udvikling mod noget muligvis bedro, tom paastaas at være
forcgaact, kan ikkr begrundet i Omtlaget, tom tikkert var af
overOaditk Karakter, hvor epokegorendc det end dengang syntes.
Arkitekterne havde gantke afgjort ikke lært. hvad der kunde
læres af Barokken, da de tlap den. og navnlig havde de intet
lært af deres eget Forhold til Barokken. Deret blinde
Beundring, deres Mangel paa Kritik og Overlegenhed overfor
Historien. deret usvigelige Tro paa. at dette tr det bedste og
tidste denne Tro tom netop karakteriserer de forløbne 50
Aar — alt delle er gentaget overfor Empiren i den moderne
Arkitektur tom Helbed og ikke blcvcn mindre dumt derved.
Ordet Moderetning ligger lige for, ikke i daarlig eller liaanlig
Betydning, men heller ikke i afgørende god. Kunstneren
rammes lige taa lidt med Foragt for Moder og -ismer, tom han
tlottcs med Forslag om nye Moder.
Kærnen cr netop dette. Hvad er Realisme, og hvilket ideelt
Fremskridt ligger der i at vende tilbage til Realismen, og her
er del. al Docent Wanseher skylder en Definition og en
Motivering. thi all, hvad han lil Dato har undcnlrcgcl for sine
opmærksomme Tilhørere, om de enkelte Værker, han fremviste,
af den ene eller anden Art, fra den ene eller anden Tid, var
netop cxaktc, tildelt næsten videnskabelige, i alt Fald
elementære og fundamentale Virkninger, netop saadanne, som den
moderne Malerkuntl søger ul lægge til Grund for sil hele Arbejde.
For de bedtte og klaretle blandt Malerne er Billedet og Billedeta
Elementer Realiteterne, og »Realismen* bliver, tammcnlignel
med disse Realiteter, blot cn Afglans eller et Værktøj i Rang
med Picattot Violin.
Paa et andet Punkt, nemlig angaaendc Forholdet mellem
moderne Arkitektur og Maleri, sotu var stærkt fremhævet i
Krøniken i Politiken, avnet Konklutionen kun tvagt dokumenteret.
Det hedder ber, al Malerne skal passe paa at være i Kontakt
med Tiden, og al de, sammenlignede med moderne Arkitekter,
er gammeldagt Romantikere.
Sporgmaalct cr i høj Grad indviklet. De moderne
klauics-tlitk henrevne Arkitekter er store Romantikere, isarr maaske i
deres Forhold til StofTcl, og ligesom Malerne tor de ikke træde det
afgørende Skridt fra den svimle Forelskelse til den kolde nogtrmc
Beherskelse af Stofvirkningen, som gantke sikkert er af anden,
tredje eller tyvende Rang i Forhold til del for Arkitektur og
Maleri afgørende.
Den klatticiiliike Tendens har Arkitekterne fonid for
Malerne, men del vil blive svært at paavise. at denne Tendens i
sig telv er en Værdi. Værdien ligger i del, hvormed den følges,
i en Trang til Videnskabclighed. en Sogen efter Elementerne og
en deraf følgende Puritmc i Udtryksformen, som er fælles for
moderne Maleri og Arkitektur, og det er detle, der bestemmer
Tidens Ansigt og ikke den stærke, men ret kritikløse Beundring
for C. F. Hansen, som har faaet Navnet Dyrkelsen af
Klassicismen
Paa et enkelt Punkl er Arkitekturen foran Malerkunsten: i
Evnen til at underkaste sig den kunttneriskc Disciplin, men
dette skyldes meget ydre Forhold, tom tkiller de to Fag, og
Malerne er ikke tan langt nede i ubcgræntel Tillid til
Origina-litetens. Personlighedens og Frihedens Suverænitet, tom Hr.
Wanseher sliller dem. Deres Skoler er, om end flere, taa dog
stærkt beslægtede og tlyrer samme Vej.
Et enkelt Punkt fortjener megen Opmærksomhed. Hr.
Docent Wanseher berører del omtrent taaledes: De unge Malere
beundrer Giotto, men de glemmer al fordybe tig i den tlore
religiøse Følelse, hvormed ban skabte tinc Billeder. —
Med nogen Ret kan man pus taa. at den moderne Arkilektnr
taaledes soger at trænge ind i en anden Tids Følelsesliv, men
Sporgs-maalet er, om delle er Maalet. om det er rigtigt og godt. Paa
dette Punkt slaar Vilhelm Wanseher afgjort paa Arkitekternes
Side, saavel som Kritiker eller Historiker, som i Egenskab af
aktis Kunstner, og netop dette tvnes ofte at lede ham lil fejle
ftesultaler og ubegrundet Beundring for Fænomener af en
pa-stiehcagtig Karakter.
Paa dette Punkt, med Hensyn til den følelsesmæssige
Kontakt med Tiden, hævder den moderne Malerkunst at være ridt
forud.
Arkitekturens nyere Historie s-iser fortsirlede Forsag paa at
tkabe en moderne Stil og tkæbnetvangre Perioder, hvor det
blev glemt, at Historien cr en Arfcilekturlærr. Delle er ændret
ganske vitl, men tildeli ved et voldeligt Forsøg paa at
tilbage-rykke Følelseslivet til andre Tider og ved en ret kritikløs
Ærbødighed for ditte Tiders Kulturhistorie. Det moderne i den
moderne Arkitektur er ikke meget andel og mere end et tvngt
Skær oser Pasticherne. Den moderne Malerkunst er, uden
forskruede Fortog paa Modernitet og uden at glemme, hvad den
tkylder alle Tidert Kunst, et gyldigere og stærkere Udtryk for
den Tid, hvori den blev lit.
Det taarbarc Punkt ligger ganske anderledes nær ved
Hjær-tet af moderne Kunsl og Arkitektur, thi det slaar endnu hen,
bvorsidt dc bar boldt eller vil holde en Toddcl af, hvad de bar
lovet i Retning af Objektivitet, Videuskabelighcd og Klarhed.
Pool Htnnuigttn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
