Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JON STEFÅNSSON
COM saa mange nndre af de nnge Kunstnere herhjemme or
Stcfansson begyndt hos Grønvold or Zahrtmann for senere
■t Ran i Lære hos Franskmændene. Zahrtmann inspirerede vol
tin Begejstring for Modellen og ved hele tin Menneskelighed.
— Bestemmende for Stcfånssons Udvikling blev fnrsl og fremmest
Cézanne. tom han saa ISOS bos Bernheim. Det var som om
en Onr uåbnede sig ind til noget (lort og mærkeligt — en
Verden, hnn havile nnet, men ikke fur set virkeliggjort. I disse
Billetter var alle Enkeltheder afbalanceret til en malerisk Helhed,
der stod med sin egen llealitet som et fuldt Udtryk! for den
oprindelige Oplevelse.
Her havde alle maleriske Klemenler indgaaet en Forening —
Lyset var Farve, Farven Form. Overalt var Naturindtrykket
blevet omsat til Billedvirkning, og i den kunstneriske
Lov-nnrssighed fnndt Malerens Personlighed Udtryk. Bag Billedets
Enhed anedes en kosmisk Følelse, en mystisk Forvisning om
alle Tings væsentlige Identitet.
Stefausson blev Kiev af Mntisse, der imponerede ved sin
overordentlige Klarhed og Enkelthed i Opbygningen af Billedet
og sin enestanendc Rigdom i Farven. Det er dog C&tannr, der
tlaar Stcfånssons Hjetle ruetmest. Der forrsvæver ham som
Ideal et absolut Maleri, der — som C&nnne krævede det —
forener Naturindtrykket, Billcdvirkning og Personlighed. Fremfor
at opnaa en blændende Effekt ved at arbejde med en enkelt af
de maleriske Muligheder, foretrækker Stefunsson det lange,
mnjsommcliRe Arbejde pau i rlhveit af sine Billeder at nærme
tig den fuldkomne Itcnlisation. Af Matisse bar han lært ikke
al betragte et Billede tom færdigt, for hele Billedet maalle
mal-rs om. hvis der overhovedet skuldr ændres noget pa» »let
— saa kan man jo lige via godt male el nvl.
I.angsomt og hcwærligl som Stefiinsson »rtwjder. stuar
Kvantiteten af lians Produktion i omvendt Forhold til dens
Kvulitel. Der er en indre Styrke, en Selvtugt i huns Billeder
— ingen mondæn Journalistik, ingen Slaaen sig til Ilo i et
udvendigt Skema. I strengt byggede Blomsterbilleder har ban
tugt at faa Farver og Linier til al spænde, samtidig med at
Blomsterne er sugl fremstillet i deres mystiske Identitet med
Bevidstheden. I sine Portrætter har han givet Figuren fuld
rumlig Form, samtidig med. at han har bestnebl sig for at
skabe en sjælelig Atmosfære i Billedet — omtrent som hos
Slrindhcrg Personeme bevæger si& i en psykisk Aktion scirkel
Hvis den moderne Ekspressionisme adskiller sig fra
Impressionismen ved sit Forsag paa at gribe det væsentlige, karakteristiske
ved Tingene og ved sin .»lorte Sans for Billedets Enhed, da ser
jeg i Stcfånssons Kunst et Udtryk for del centrale i de moderne
Bestræbelser.
Goellie skelner et Sled (i »Femeres aber Kunst«) mellem
simpel Gengivelse af Naturen, Maner og Stil. Ved Maner forstaar
han el Tegnsprog, hvori der til en vis Grad abstraheres fra
Naturen lit Fordel for del karakteristiske, et Sprog, hvori den
talendes Aand umiddelbart kommer til Udtryk, men hvor ingen
egentlig Rraliletsfornemmelse suges opnaael. Maner betinges af
Otclse og let arbejdende Evner. Stil derimod bunder eder
Goellie i en Erkendelse af selve Tingenes anskuelige Væsen. Jo
renere og trofastere den simple Gengivelse af Naturen arbejder,
jo mere den vænner sig lil al tænke onder Arbejdet,
sammenligne det fælles, adskille det forskellige og indordne de enkelte
Ting under almindelige Love, des mere arbejder den Stilen i Hænde.
Ogsaa Maner kan fore lil Slil. Jo mere Maneren med sin
lettere Methodc nærmer sig den tro Naturgengivelse, jo ivrigere
den griber og kunstnerisk udtrykker det karakteristiske ved
Tingene, og jo mere den forbinder begge Dele i en levende og
ren Individualitet, des mrre nærmer den sig Stilen.
Det er Slefunssans .Ere, at han i en Tid, hvor taa mange
fremragende Talenter tager deres Udgangspunkt i Maneren, bar
vist den simple og klassiske Smag: at kæmpe sig frem til Slil
ved en direkte og uselvisk Fonlvbelse i Virkeligheden.
Olto Gelsted.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
