Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NYORIENTERING
DET har til Dato været tn af Klingens Hovedopgaver at
forklare et desorienteret Publikum de ledende Prindper i de
mange nye Former for Kunit, der i de sidste Aar er dukket op
paa vore Udstillinger. Eder i 1 ’/• Aar al have beskæftiget os
hermed, anser vi Tidspunktet for inde til at vende os med
Kritik mod os selv. De, der lil nu ikke har forstaaet i hvert Fald
noget af det, der ligger bag de unge Kunstneres Bestræbelser,
kan simpelthen ikke forstås det. Begrebet »moderne Kunst« er
imidlertid blevet et Slagord, der har lige saa mange
Fortolkninger som der er Hoveder, og da de 9 af 10 moderne Billeder
vitterlig er mislykkede, er det ikke underligt, at de sidste Aars
Forsog af de Unge bliver haardt bcdomt. El andet Sporgsmaal
er, om den resterende hæderlige Tiendedel ikke deler den fælles
Vanskæbne.
Da der netop paa dette Punkt synes at være megen Vaklen
i Bedømmelsen, turde et orienterende Forsag vire berettiget.
Wanscber siger et Sted her i Bladet: >AJlsaa, fordi Sagen i
sig selv var saa lidet indviklet, men krævede Trofasthed og
Dygtighed, kunde Haandvæikct anvendes til at slotte Kunstneren,
men gjorde sig ikke selvstændigt gældende. Teknlken frittede
ikke til Espe rimen ter, thi det var Sagen selv, det gjaldt.« Tingen
er næppe saa enkel. Bramantino maler Johannes paa Patmos
ud fra sine personlige Forudsætninger af religiøs og kunstnerisk
Art. Tekniken har sikkert ikke været saa meget Genstand for
hans Overvejelser og Expcriinenter. Godt for ham, at hans
Forgængere havde efterladt eu brugbar Skole, en Teknik, der lod
sig videre udvikle. Det var lians og lians Samtidiges Held, ikke
Fortjeneste, at de kunde holde sig til Sagens Kerne. Her staar
Nutidens Kunstnere anderledes hjælpeløse. De har ingen
Tradition eller Skole, men maa bygge Billedet op paa bar Bund.
Gennem Eckersberg blev dansk Kunst indpodet paa en stærk
Stamme. Fra Italienerne, Poussin og David fik den
Eckcrs-bergske Tid sin Holdning og det klassiske Præg, der til alle
Tider vil lade den staa som vor Malerkunsts Guldalder.
Desværre forspildtes alle disse Værdier ved Eftertidens Uforstand;
de senere Akademiprofessorer fra Marstrand til Julius Poulsen
bar alle bidraget til Nedbrydningen af stor og god Tradition i
dansk Kunst. Saaledes cr det gaaet herhjemme, og paa lignende
Maade har cn værdilos niusionismc, under Skin af Modernitet,
ødelagt al Smag og Kunnen Europa over. Der stod vi da, lede
ved en slap og nkunstnerisk Naturalisme, tvungne til at bygge
os selv op fra ny. til at udskille al det tilfældige Stof.
Hvad er Kunstværkets inderste Mekanik? Efter hvilke
uomgængelige Love bygges Billedet op? For at lette Opgaven har
man erstattet de oprindelige Billedelementer med de enkleste og
lettest haandterlige Figurer, Trekanten, Firkaoten. Rektanglen
og tilsvarende rumlige Legemer; skematisk maaske. men et
Maleri der, udovet af Tidens største og fremmelig*le Talenter, i
enkel, velafvejet Opbygning og stoflig, rumlig Virkning staar
Maal med ægyptisk Skulptur; omend ikke i menneskelig Dybde
saa i Struktur og kunstnerisk Sluttetbed. Ligesom Rummets
og Formens er ogsaa Farvens Problem taget rationelt fat
Kubisterne gav Afkald paa den rige Palet og resignerede i en fattig
Skala af graalige Farver. De skrællede Billedet for al ydre Glans
for at kunne operere saa meget friere. No var man ved Bunden,
nu knndc Bygningen rejses. Eftcrhaanden er saa Formerne
bleven stærkere nuanceret, de udtalte Farvemodsætninger har aflost
den dæmpede Akkord (sammenlign Picassos Billede fra Der
Storms Uds., Klingen II. Aarg. Nr. 4. med sammes natnrc morte
med Guilarhalsen fra 1916 hos Tetxen Lund). Nu maler ingen
kubistisk mere (undtagen herhjemme). Kubismen var et Middel,
intet Maal, en Overgangsform, hvorunder der cr skabt de i
rumlig og formel Henseende stærkeste Arbejder i nyere
Malerkunst. De rigere organiske Fonner er ved at adose de
geometriske; Naturalismen bolder igen sit Indlog, men nu paa
kunstnerisk sikkert Grundlag. — Saaledes er i grove Træk Billedet af
Kunstens Udvikling i de sidste Aar, og kun den Kunstner kan
kaldes moderne, der i Overensstemmelse med sine individuelle
Forudsætninger og med sin personlige Smag bevidst eller
ubevidst arbejder med den Opgave, Kunsthistorien i Øjeblikket
stiller. Kunstnerne experimenterer ikke af Reklamelyst eller
Hang til Svindel, men fordi de er saaledes udviklingsmæssigt
bestemt. Ligesom Masaccio var Forløber for Rafael og
Michel-angelo, saaledes er Tidens nydannrnde Arbejde nødvendigt, for
at vore Børnebørn kan naa det sublime.
Axtl Sallo.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
