Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
De aktuclk Virkninger cr Moden. Slilen og Skønheden i
den Porsland. »om ieg hor sogt at vise det i foregaaende
Artikler. Dr. Thomsens Ord om Folelscn. der skifter som Dogen
fro Morgen til Aften, rammer I mine Øjne Smagen og
Skon-heden og Slikn. og hons Sammenligning mellem en
Tilboge-venden lil Klassicismen og ti! Teorien om Jorden som flod
rammer ikke. Thi leg hor nerop of olie mine Kræfter hævdet
al en Tilbagevenden til Klassicismen er en ganske overflodisk
Begivenhed, og ol der gives noget over Stilen, som binder
Kunstens Historie sammen, og gor de cnkelle Værker til
æstetiske Objekter som Led i en æstetisk Verden. Den
Skiften. som Dr. Thomsen ser i Kunstens Hislorie. beror pao. ol
Kunsten aldrig kan skilles fra det aktuelle Moment, men
deraf kan vi Intel slutte om Kunstens Væsen, saa lidt som vi kan
domme om Videnskaben Mot paa Grundlag af del Sprog,
hvori den udtrykker sig.
Al de aktuelle Virkninger for et Øjeblik tilfredsstiller os
ligger i Navnet. Hver Tid kræver sin Skonhedsglæde. sin
Mode, Skønheden er et Nydelsesmiddel. Kunslen cr mere end
del. At vi trætte af et vist gennemfort Farvesyn dier Slotsyn
foler en øjeblikkelig Befrielse ved den kontrære Virkning, det viser
de skiftende Reaktioner Inden for Moleriet, at vi straks
begejstres over et nyt Sprog, en ny Udtryksform. del viser de
sidste halvtreds Aors Arkitektur, men al Reaktionerne folger
efler hinanden som Dagen og Natten, saaledes at Kunstneren
overhovedel ikke foor Arbeldsro for al skulle reagere, det viser
Dekadencen i sin fulde Glans.
Jeg vil gerne her Indskyde nogle Betragtninger om
Kvinde-moden, fordi en Sammenligning med Kunslen forekommer mig
ot være nyttig. Jeg kan do med det samme faa Lellighcd III
at omtale en Meningsløshed, som Dr. Helweg hor giort sig lil
Talsmand for 1 en af sine ellers saa objeklive Artikler. Dr.
Helweg udialle I »PolUlken« I eo Kronik om »Dysmorphlsme«,
at del kunde være Interessant al undersege den psykiske
Smille. der loa til Grund for Moden, saaledes al et hialvr Aor
efter, ol Ire Damer i Paris fandt paa en eller anden vanvittig
Klædedragt, saa gik hele Kloden med den. Denne Belraglning
er I Bund og Grund forkert. Moden skabes ikke af ire
Damer. men af Skræddere, som er Kunstnere i Skonhedens
Verden. som ejer en Evne til den folsomme Reaktion, der kan
staa Maal med Larsen & Lundstroms. Det er dette, som for
den folsomme gør den sidste Parisermode til en Nydelse og
en Glæde (en Nydelse som Dr. Helweg altsaa Ikke har nogen
Sans for), fordi den rammer hvad vi netop trænger til, hvad
vi ubevidst længtes efter, del er dette som gor
Skrædderkunsten til en udelukkende følelsesbetonel Kunst. Derfor er den
en Degnkunsr. Derfor er alle Moder lige smukke, derfor er
der kun eet. som ikke lør bydes os: den næstsidste Mode.
Derfor dækker Dr. Thomsens Betragtninger om Kunst
Skrædderne og del aktuelle I Kunsten, og de koster et Lys over.
hvorfor den nye Kunst virker saa uendelig forfriskende paa
os. men det blivende I Kunsten rammer de Ikke.
Antager man nu med mig. al vi befinder os t el kunstnerisk
Morke, og sJaar man sig ikke som Dr. Thomsen lil Taals.
naar blot Kunsten tilfredsstiller os I det Øleblik, hvori den
bliver lil — soa sllller det slore Spergsmool sig. hvorledes skal
alle de. som har Viljen lil at genretse en kunstnerisk Kultur,
bære Sten til denne Bygning, og her maa del straks fastslaas,
ot Sporgsmoolel aldeles Ikke i forsle Færd drejer sig om ol
skabe Værker, gyldige ud i Fremtiden og af den og den
Ledighed, for dertil eler vi sikken ikke Betingelserne.
Spørgs-maalet er. hvorledes skal vi forvalte vort Pund, og hvorledes
skal vi efterlade os en saadan kunstnerisk Arv til at bygge
videre paa. al Tiden, hvis Fysiognomi vi er med lil at skabe,
med Relle kan betegnes som en Opgangsperiode Svarel er
kun eel: ved forøget Viden. Ieg vover atter en Sammenligning
med Videnskaben: Kunslen maa ligesom Videnskaben efler
Middelalderen undersøge det Fundomenl, hvorpao den foregaaende
hole Kullur hs’ller. At en saadan Analyse af det givne æstetiske
Stof er mulig og cr Videnskab, Indrømmer Dr. Thomsen, men
han ser ikke det positive, der kommer ud of Analysen, og han
stiller Problemet gall op. Thi del gælder ikke om at
undersege. hvorfor Kunsten virker paa os. men hvad den
indeholder. og hvilke Forudsætninger, den hviler paa. En saadan
Analyse kan vel begynde med en systematisk Afklædning af
Aktualitelen, af del tidsbestemte, og det er da ogsaa ved denne
Proces, al selve J>roblemel dukker op i Nutiden, men
Undersøgelsen af Kætnen. der bliver Igen, kræver el vlrkeligi og et
videnskabeligt Studium. Under delle Studium (og det er alle-
rede i Gong rundt omkring I Verden) kan man da med Rette
og med Udbytte opkaste det store Sporgsmaal: Porcgaar der
i Kunsten cn Udvikling, eller svømmer det hele? For en
saa-dan Viden er tilstede, og et saadan! Arbeide er giort. kan man
mene hvad man vil. men Diskussionen er overflødig.
Men som Forudsærning for denne Anolyse. maa der stilles
et første og vigtigste Krav til Kunstneren: Krovet om en
almindelig Dannelse. Det er alter et Nutidens Tegn. at Begrebet
Naturgonl hor kunnet opstoo. og Statistiken viser, ot of 1000
Nutidskunslnere cr de 999 Noturgenler. noar man ved
almindelig Dannelse forstaar noget andel og mere end al kunne holde
rigtigt paa Kniv og Gaffel. I de kunstneriske Blomstringstider
fandres Begrebel Naturgeni sikkert ikke. da ejede alle ved
Siden af en omfattende teknisk Viden indenfor deres eget Fog
en Dannelse, der bestod I et fuldslændigt Kendskab lil, hvod
der foregik I Videnskaben og Kulturen omkring dem.
El Forslag lil en Begyndelse, el ganske ringe Forslag om
at studere Matematikens og Filosofiens Hislorie. vil vel kun
mode Skuldertræk, men skulde en enkelt forsoge, vil han
olierede eller denne Smule Tilegnelse of et ukendt Stol opdage,
at han for stod som el lallende Barn overfor de Begreber,
hvorpao han Irostigt byggede sit Arbeide. og hon vil opdage,
ot han hor spildt sin Tid med Dilettanterier i Stedet for ar
benytte den til foregel Viden. Kun den ejer Muligheden for
al blive den store Kunstner, som I sig bærer Trangen til den
universelle Dannelse.
Ind Imellem delle vil jeg udtale, al Dr. Thomsen
undervurderer min humoristiske Sans. Jeg saa meget godt del komiske
I Sætningen om Kunslleoretikeren som Slagets Peltherre. men
saa Dr. Thomsen Meningen? Der er da netop saa heldigt, al
leg i deltesidsle Nummer af Klingens2. Aargang kan slutte
mlneBe-tragtninger om Kunsl med Kravel om foroget Viden, og leg
retter disse Ord lil de alleryngste, hvis sikre Tro paa egne
Evner uvægerlig vil afløses af del febrilske Jog efter al være
pao Højde med sig selv d. v. s. med Situationen og med
den daarlige Samvittighed — dette Jag. som ganske
misvisende er blevel kaldl Tempo — og Jeg retter det til alk dem.
for hvem Tempoel er blevel en Sygdom. Ikke lil dem. der
skaber »Slaggerne«. men lil de allerbedste af de moderne
Kunstnere. Som Haondværkeren. der Ikke kender de Elementer,
hvormed hon arbejder, maa lode sig lede. saaledes reduceres
ogsaa Kunstneren lil Hoondværker og yderligere — saolænge
han sloar uden Lærer og Leder med fornoden Viden — lil el
Led I en Hær. en Flok uden Anfører, uden Mool, uden Krofl.
Delle Krav om foroget Viden kunde synes gonske
konventionelt, men mon moo understrege, ol det hor faoet en nv
Klang. Thi da man I Kunsten slog Regler og Love overbord
og mente al kunne klore sig med Intuitionen som eneste
Instrument. havde saavel den romantiske Filosofi som den
rationalistiske Videnskab hævdet, ar <Jen Intel kunde udrette for
Kunsten og Æstetikken havde, for hvert slet underbygget
Forseg paa Porstaaelse. Vurdering og Problemstilling, slaoel tre
fire Kors for sig over Kunslens Ubegribelighed. Nu staar der
en Videnskab og en Filosofi omkring os, del hævder
Erkendelsen som alle Tings Grundlag, og som I Kants kritiske
Idealisme ser den Opdagelse, hvorpaa den gamle Kultur
strandede. ligesom den gamle Opfattelse af Verden strandede
paa Kopernlkus’ Opdagelse af Verdenssystemel. Pao dette
Grundlag moa den ny Kultur opbygges, og skulde disse
Forhold Ikke vedrore Kunsten?
Jeg har dristigt sammenknyttet Maleriet og Skulpturen med
Arkitekturen i mine Betragtninger om Kurtsl. og leg anser det
Ikke for nogen Tilsnigelse. Ingen vil for Alvor poosioo. ol
Trangen til Harmoni og Enhed Ikke er den samme i Planen
og Rummel. Og benægter mon, ol Arkitekturen er
Lovmæssigheden III yderste Led. ja saa var Vlrmvius og Leonardo da
Vinci og Leon Baltislo Alberti ikke Arkitekter, og leg vover
al sætte disse Navne op mod Frodlngs. hvor del gælder
Opfattelsen af Kunst. (Paa denne Maade kan man løvrig! bevise
hvad som helst).
Striden sroor om, hvorvidt Kunsten skal være et Led I
Kulturbestræbelserne eller el Nydelsesmiddel. Hvorvidt den
skol være følelsesfuld Øjeblikslyrik eller maalbevidsl Arbeide
med ideale Begreber, Og den staar om, hvorvidt Kunstneren
skal respekteres som i alvorlig Porsland nyttig eller betragles
som overflødig. Som Arbejder eller som Gøgler. Den
tarvelige Gogier. der leder for Publikums Smag, eller den
tragikomiske. der med Martyrkronen om Panden trodser den næste
Mode igennem. Povi Mtnmngttjt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
