Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FORM OG INDHOLD
T^ROFESSOR Salomonsens Pjccc om »Dysmorfismcn« har
*vakl en omfattende Diskussion, der tilsidst er mundet ud i
cn Drøftelse al selve Kunstens o« Kunstkritikcns Væsen.
Diskussionen, der begyndte som et muntert ok laoheligt Barn.
liar eftcrhaandcn voksel »Ir stor o# frembyder allerede Tegn
poa den Visdom, der er en Portøber for Allældighcdcn. Paa
en tiltalende Maade cr Gangen i Striden kommet til al minde
om et stort Forbillede: den metafysiske Diskussion, der fandt
en Afslutning I Kants Sporgsmaal: cr en videnskabelig
Erkendelse overhovedet mulig? De følgende Bemærkninger
skulde være et Bidrag til Opklaring af Sporgsmaakl: er en
videnskabelig Æstetik overhovedet mulig?
Paa rypisk Maade har forskellige Kunstopfattelser fundet
Udiryk I nærværende Hæfte af K/ingen. Mens Arkitekt Poul
Henningsen stærkt fremhæver det bevidste Arbejde med
formelle Værdier og sogcr al parallelisere Kunst og Videnskab,
ser Dr. Thomsen en Fare i en for stærk Betoning af del
analyserende og teoretiske og betragter Foleisen, Ikke Erkendelsen
som det bærende i Kunsten. Endelig har Hr. Arnold
Christensen i et nylig udkommet Skrift »Kunstkendere« (Nyt
Nordisk Forlag) sogi at slaa Fødderne bort under baode Prof.
Solotnonscn og hans Kritikere ved simpelthen al benægte
Muligheden af en almengyldig Kunstkritik. Om man finder
Behag I et Kunstværk eller ikke er cn ren Smagssag, akkurat
som det er en Smagssag, om man kan lide Østers eller ikke.
I.
Arnold Christensens Udgangspunkt er. al alle æstetiske
Følelser dannes paa Grundlag af Association. Ved Association
forstaar han cn ubevidst Sammenknytning af Sanseindtryk
og Folelser. En Kunstner, der Ikke maler udelukkende for sin
private Fornojelse, maa forudsætte, ot der hos hans Publikum
findes en vis ensartet Associationsbasis, der kan betragtes
som normal. Imidlertid vil man — efler Christensen — aldrig
kunne sikre sig mod Indflydelsen af tilfældige og personlige
Associationer. Bedst Udsigt til at modstaa den skiftende Smag
har den Kunst, hvis Associationer paa en saadan Maade
bunder i Naturen, at de med Sikkerhed vil gentage sig I de
kommende Slægter. »VI begynder her at skimle Muligheden
for at definer« Begrebet: Klassisk Kunst«. Naar Wanscher
kræver en faglig, teknisk, objektiv Diskussion om Kunst I
Stedet for den velmente, men ukunstneriskc Forklaring af,
hvad Kunstneren har folt. og af det Indtryk hans Billede har
gjorl paa Beskueren, svarer Christensen, at Hensigten med el
Maleri kun kan være at gere Indtryk paa Beskueren, og al
det simpelthen er umuligt at diskutere Metoderne objektivt, saa
længe der ikke er fundet el fællesmenneskeligt æstetisk
Folel-sesg rundlag.
Nu er del temmeligt klart, al de Herrer forstaar nogci
forskelligt ved »oblekllv«. Christensen synes tilbøjelig III al
definere del obleklivc som det, mere end 60 pCl. of alle
Mennesker kan blive enige om. Hans Afvisning af det
obiek-tive er allsaa blot el Udtryk for hans ekstreme Individualisme.
Wanscher derimod forstaar a aben bart ved det obicktive den
Kendsgerning, al et Kunstværk for overhovedet at opstaa maa
objektiveres ved sanselige Midler; fra sin Skabers subjc klire
Bevidsthed moa det fores over I en for andre tilgængelig
Virkelighed. Med Rette peger Wanschcr paa Betydningen af at
flyile det kunslkriliske Arbejde fra Undersøgelsen af de
sub-(ektlve Forhold, hvorunder Kunstværket er skabt og virker paa
Beskueren, lil en Undersøgelse af de rent tekniske
Elendomme-ligheder ved del kunstneriske Objekt, der betinger den æste-
tiske Virkning. For del cr af saodannc tekniske
Undersøgelser. de frembringende Kunstnere har storsl Udsigt lil al lære
det eneste, der kan læres i Kunsten: nemlig Haandværket.
Følelsen tror ieg Ikke del nyller ret meget at snakke om.
Jeg vil til Hr. Christensen yderligere bemærke, al han i sin
Definition af den klassiske Kunst Indrømmer, al man kan regne
med Associationer, der med Sikkerhed kan ventes at ville
gentage sig i de kommende Slægter. Altsaa synes der al
være cn Mulighed for al finde et fællesmenneskeiigi æstetisk
Associationsgrundlog. Men rem bortset herfra gor Hr.
Christensen sig skyldig i en Ensidighed, naar han udelukkende
soger Æstetikkens Grundlag i Associationerne. Allerede Kant
har i »Kritik der Urleilskrafl« skelnet mellem »fri og ren«
Skønhed, der ikke forudsætter noget Begreb om, hvad
Genstanden forestiller, og »vedhængende« Skønhed, der ikke er
umiddelbart givet med selve den sanselige Iagttagelse.
Fech-ner. Grundlæggeren af den eksperimentelle Psykologi, har
siden glort del formale og associative Dobbeltprincip til
Grundlag for sit æstetiske System. Med Henningsen og
Christensen har Princippets lo Faklorer faael hver sin erklærede
danske Tilhænger. Begge er de ensidige med Liv og Lysi og
synes at trives bedst i en vis ætsende Atmosfære af skarpe
Paradokser. Del kan Ikke nægtes, al Kampen mellem
Asso-clarionsprincippet og del formale Princip undertiden kan minde
om de sammenvoksede Tvillinger, der gik i Krig den ene paa
Nord-, den anden paa Sydstaternes Side og endte med al
tage hinanden lil Fange. Hvad man kalder »Form« og
»Indhold« i Kunslen er lo Variable af samme Funktion, og baade
del associative og det formale Princip er rene Abstraktioner
— I Virkeligheden Afspejlinger af Kants Distinktion mellem
Erkendelsens Indhold og Form, som det lo ogsaa har vist sig
umuligt at opretholde I den oprindelige Skarphed.
Arbejder man ensidigt med Assodatlonsprincippei. glemmer
man let. al Forestillingerne, rent bortset fra deres Indhold,
maa associeres efter visse formelle Love. dersom el æstetisk
Indtryk skal opstaa. El vlsl Tempo, en vis Intensitet af
Indtrykkene. en vis »Enhed i Mangfoldigheden« er Betingelser for
en hetdig Funktion af Bevidstheden. I disse almindelige
sjælelige Funklionslove finder feg det æstetiske Grundlag, som
Associationspsykologen og Indholdsæstetikeren forgæves soger.
Al vi her virkelig staar paa el almenmenneskeligt Grundlag er
godtgjort af Fcchner. der lod forskellige simple geometriske
Former forelægge en Skare Forsøgspersoner til æstetisk
Vurdering. En grundig og let overskuelig Formulering af de
æstetiske Grundlove kan Læseren finde I Jodis »Åsthelik der
bildenden Kunst«, 1917. der ogsaa giver cn Oversigt over de
nyere Retninger indenfor Æstetlken. Den egentlige formelle
Fundamentallov er Loven om Enhed I Mangfoldigheden, der
finder Udiryk I forskellige Principper som Euryimi, Række,
Symmetri. Kulmination, Proportionalitet. Kontrast og Harmoni,
Principper der gælder for alle Kunstarter og vil beholde deres
Gyldighed, saa længe Sjælelivets Grundfunktioner Ikke
forandrer sig. Om man synes om Øsiers eller Ikke er naturligvis
en Privatsag, ligesom del er en Privatsag om man foretrækker
den røde eller bioa Farve. Den Slags Forkærlighed falder
ganske uden for Æstetiken, der kun beskæftiger sig med
Formen, 9: med Relationer mellem anskuelige Bestanddele,
samlede til en Totalitet. Ikke med Isolerede Fornemmelser eller
Idiosynkrasier. Man laier om Følelsen som det afgørende i
Kunsten, og del er klart, ot der aldrig skabes Kunst uden
Folelse og Fanlosi. Men et Kunstværk kon være saa
dybsindigt og fuldt of Folelse det være vil, det hjælper altsammen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
