Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
dc gennensigtige t’arlirr 3. Muligheden for efter Behag at
overmale Billedet uden al udoUrcge del. og al forstærke den
maleriske Virkning dier mildne det raa i Tonerne. 4. Al
Farven saa længe vedbliver at være vand letter i lioj Grad
Kunstneren Arbejdet ved Udførelsen o. ». v.
Flere Ulrmper: Fernissens gradvise Indflydelse;
Nodvendig-hed af al vente med at retouchere.
Del er nndvendigl at lage i Betragtning Kontraslen mellem
de pastose og de Idanke Partier, saaledes at denne Kontrasi
stadig kommer lil sin Rot. selv naar hele Billedet ved hyppig
Fernisering er blevet blankt.
INTERESSE. At vække Interesse for et Værk er
Kunstneren* vigtigste MaaL Man naar kun hertil ved cn Samvirken
af mange Midler. Under en udygtig Haand kan selv el
interessant Emne synes itden Interesse, medens omvendt det
tilsyneladende uinteressante under en Mesters I laand i cn inspirerel
Fortolkning er i Stand lil al vække Spænding og Interesse. En
»tor Maler foler instinktmæssigt, hvorpaa det interessante i en
Komposition beror. Grupperingen. Fonlelingcn af Lyset, eo
voldsom eller sparsom Brug af Farven, at opgive een EfTekt
for at forsUerke en anden og mange andre Virkemidler maa
til for at varkke Interesse. Den eksakte Sanddruhed paa den
ene Side og cd overdreven Karakteristik paa den anden Side,
en Rigdom eller en Fattigdom af Enkeltheder, en sluttet eller
spredt Komposition, kort sagt alle de kunstneriske Virkemidler
er under en stor Kunstners Haand som Tangenterne paa
Klaviaturet, hvoraf ban fremkalder bestemte Klange, mens han lader
andre hvile.
Interessens fornemste Kilde kommer fra Sjælen og strnramer
uimodstaadigt Tilskuerens Sjacl imode. Ikke saadan at forslaa,
at ethvert interessant Værk i lige haj Grad skulde gribe alle
Tilskuere, for de maa jo antages allesammen at have en Sjæl.
Man kan kun gore Indtryk paa et Menneske, der har Fantasi
og Folelse. Egenskaber, der er uundværlige for baade Tilskueren
og Kunstneren omend i forskellig Grad.
Manierede Talenter kan ikke vække nogen varig Interesse;
dc kan pirre Nysgerrigheden, smigre Nucts daarlige Smag og
appellere lil Lidenskaber, der intet har med Kunst at gore.
Men da det vigligste Kendetegn paa Maner er Mangel paa
,Er-lighed i Folelsen og i Udtrykket, kan de ikke gore noget
Indtryk paa Fantasien, der kun er som et Spejl, hvori Naturen,
som den virkelig er. har ladet sig optage for senere i en Slags
voldsom Erindring at give os el Billede af Tingene, som Sjælen
alene kan glæde sig ved.
Del er næppe andre end de store, der virkelig kan vække
Interessen, men de gur del paa forskellig Maade efter den
særlige Art af deres Geni. Det vilde være meningslosl at kræve
af en Rubens, at han skulde forstaa at vække den samme
Interesse som en l.eonardo eller en Rafael ved Enkeltheder
ton Hænder dier Hoveder, hvor del fejlfrie og det
udtryks-fulde er nojc forbundet. Del vilde være lige saa umotiveret af
de sidslnævnle at forlange den Hclhedsvirkning. den Verve og
Bredde, der kendetegner denne den mest slraalende af alle
Maleres Arbejder. Rembr.indts Tobias udmærker sig paa andre
Punkler end et Billede af Tirian, hos hvem den minutiøse
Ud-forrlse langtfra skader Helhedsindtrykket, han sætter ikke
.Fantasien i Bevægelse og Opror som Rembrandl med hans
naive og stærke Karakteristik og mærkelige og dybe maleriske
Virkninger.
Davids Fortjeneste bestod deri, at han kopierede sine
Modeller godt, samtidig med at han for al bcrove dem deres
ordinære Præg pyntede sig med Slumper og Stykker fra Anliken.
Correggio derimod skænkede kun Naturen et Blik for ikke
at komme ud i del bundlose. Al hans Charme, hele hans
Kraft og Genialitet udsprang af hans Fantasi for at finde
Genklang hos dem. hvis Fantasi er skabt til at forstaa den.
KKLEKTISMEN I KUNSTEN. Delle pedantiske Ord. der
er indfort i Sproget af dette Aarhundreiles Filosoffer, passer
helt godt paa visse Skolers lieskedne Forsiig. Man kan kalde
Elektismen del franske Bannermærke paa exdlcnoc i de bildende
Kunster og Musikcn. Tyskerne og Italienerne har i deres Kunst
skarpt adskilte Retninger, der ofle staar antipatisk til hinanden.
Franskmandene synes til enhver Tid al have forsugl at forlige
disse Modsætninger ved al mildne, hvad der forekom dem
skurrende Derfor er deres Arbejder heller ikke særlig
udprægede. De taler mere til Forstanden end til Folelsen I Musikcn
og i Malerkunsten staar de lilbage for alle de andre Skoler.
De indforer i deres Værker i Smaapartier en hel Mængde
forskellige Bestanddele, som holdes noje adskill hos de andre,
men som hos disse i Kraft af deres Temperament bliver
blandet mellem hinanden.
FØLELSE, Foldsen gor Underværker. Takket være den
gor et Slik eller et Litografi Indtryk paa Fantasien som et
Maleri. 1 Charlets Grenader ser jeg Tonen gennem Stregen;
kort sagt. jeg onsker intet mere, end del jeg ser. Det
forekommer mig, at Farve og Maleri vilde virke forstyrrende og skade
Helhed svirkningen.
SKOLE, AT DANNE SKOLE. Middelmaadighcder eller i
del mindste Andenrangs Kunstnere bar kunnet danne Skole,
mens virkelig store Malere ikke har haft Held med sig paa dette
Punkt — hvil det da er et Held. For 80 Aar siden var del
Vanloo’eme. der uddelte Prix de Rome, og hvis Stil var den
raadende. Saa fremstod der et Talent, der havde optiget deres
Principper. Dasid fornyer Kunsten, kan man godt sige; men
Fortjenesten herfor skyldes ikke alene hans egen Originalitet;
flere Forsog har været gjort for: Mengs og andre.
Fremdragelsen af Herculanums Malerier bavde givet Sludct lil en
almindelig Efterligning og Beundring af Anliken. Nu kom David til.
stærk med uden Fantasi, mere af en Sekterer end af en
virkelig Kunstner, gennemsyret af de moderne Idfer, der kom til
Udbrud overalt i det offentlig Liv og furie til den ensidige
Beundring for de gamle. Vanloos slappe og lette Stil havde
haft sin Tid.
ISO Aar for, da Lebrons Skole stod paa sit hnjeste, lykkedes
det end ikke for et ganske anderledes originalt Geni end
Davids at naa saa vidt som han. Al Pugels Kraft, hele lians
Geni og Begejstring, der oste sin Inspiration af Naturens Kilde,
kunde ikke danne Skole ved Siden af Folk som Covsevox,
Coustou oft bele denne i og for sig meget betydelige Retning,
der dog allerede var præget af Maner og Skoleaand.
UDFØRELSEN. Dens Betydning. Ulykken ved Devids og
hans Skoles Billeder er, at de mangler denne vigtige Egenskab
uden hvilken hele Resten er nfuldkommen og næsten unyttig.
Man kan hos dem beundre en stor Tegning, undertiden, som
hos Gérard, Kompositionel); Storhed, Regejstring, Patos, som
hos Girodet; en ægte antik Folelse hos David selv. f. Eks. i
Sabinerindeme. Men den Channe, som Arbejderens Haand
føjer lil alle disse Fortrin, mangler i deres Arbejder, og stiller
dem uuder de store gudbenaadede Mestre. Prudhon er den
eneste Maler fra denne Periode, hos hs-eru Udførelsen slaar
paa Hojde med Tanken, som vækker Behag ved den Side af
Talentel, der kaldes den materielle, men som. hvad man end
vil paailaa, dog helt igennem er fuld af Fulelse og Idealitet
ligesom selve Tanken, hvis nodvendige Supplement den er.
MODERNE STIL (i l.iteraturen). Den moderne Siil er
slet. Misbrug med Hensyn lil Sentimentalitet og del pittoreske
ved enhver Lejlighed. Naar en Admiral fortæller om el Soslag.
gor lian det i en romanagtig, næsten sentimental Tone. Man
spinder det ud i del uendelige og gor del saa poetisk. Man
vil synes rurt og grebet, og man mener, med Urette, al denne
evige Lovsang tilsidsl vil gorv Indtryk paa Læseren og give ham
store Tanker om Forfatteren og hans gode Hjærte. Memoirer,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
