Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jeg tager mil l’dgangspunkt i Sætningen: Akademiet er
cn Læreanstalt, og dets Berettigelse bestaar deri, at det
kan docere. Jeg hævder, at dette var Grunden til
Akademiets Oprettelse, og jeg hævder, at Slnrsletlelen af
Kunstnerne stadig stiller dette Krav.
Dette sidste har jeg sat mig til Maal at paavise, og jeg
deler derfor Kunstnerskalacn i tre Hovedgrupper, hvis
Forhold til Akademiet jeg skal sogc at belyse, nemlig
For del fiirsle Suhjektivisten.
For det andet cn Mellemgruppe, som jeg med cn lidt
mnlicios Betegnelse vil kalde Opportunisten.
Og for del tredje Ohjektivisten.
Dermed skulde Spurgsmaalel om Studieplanens
Aktualitet være belyst. Det er klart, at jeg ikke taler med lige
meget Mandat for alle disse tre Grupper, og jeg haaher
tlerfor, at mine Udtalelser under Diskussionen ril blive
suplerede fra forskellig Side.
Subjektivistens Stilling overfor Akademiet har hidtil været
vaklende. Individualismens Regeringstid er Romantiken,
den som vi tildels endnu lever i. De forrige Slægtled lod
i Virkeligheden haant om Akademiet og fom.Tglcdc
Sætningen, at dets Forpligtelse er at docere. De nægtede ifolgc
deres hele Opfattelse, at der kunde læres noget alment i
Kunsten og skabte deres Værker udenom Akademiet.
Den moderne Individualist rejser derimod et Krav til
Akademiel. nemlig om cn teknisk Undervisning og i delle
Krav er han i Virkeligheden trandi i nærmere Kontakt med
den Tid. han vil slna nær, nemlig Middelalderen.
Dengang var Kunstneren hellere Haandværker end Kunstner,
og han tilegnede sig Prædikatet Haandværker gennem en
aarelang Læretid.
Naur skrev i Klingens forste Aargang om den
kunstneriske Ungdom: En Mængde folgcr Forholdenes Anvisning
og gaar paa Akademiet. Naar de er færdige derfra, har de
ingenting lært. Kunst kan de ikke have lært, og hvad de
kunde have faaet, barde ikke været undervist i. Materialerne
kunde de have lært at kende, hvordan Lærredet skal være
og hvordan det tilberedes. Akademiet kunde som
Polyteknisk læreanstalt rumme laboratorier, hvor alle
Kunstens materielle Sider blev undersøgt og pmvel. Saadan
vilde de furste Ungdomsaar gaa i Beskedenhed overfor den
ene viglige Side af Kunsten: den stollige og Akademiet
vilde udklække Folk, der ikke blot med mere eller mindre
Ret var saakaldle Kunstnere, men som var hjemme i
deres Fag.
Jeg indser tydeligt, at det Grundlag, som skulde arves,
mangler, men engang maa vi begynde. Jeg indser klart,
at Eleverne let kommer til at lære Finesser i Stedet for
Haandværk og tilegne sig stoflige Smagsforestillinger i
Stedet for Kundskalter. Jeg tror heller ikke. der vil blive
bestilt meget i en kemisk Klasse paa Akademiet. De
fleste Malerskoleelever er maaske nok velbegavede Folk. men
de gad ikke bestille noget, da de gik i Skole. Dc er. naar
de moder pan Akademiet, allerede saa klodsede i
Hovederne af ikke at bruge dem, at den elemenlæreste
Perspektiv volder dem store Smerter. Hvor skal der ogsaa skalles
Lærere fra tit Tekniken Malermestrene er sikkert de
sidste overlevende, der endnu kender lidt til Malcgrand osv.,
men det er kun lid! og ikke metodisk.
Dog alle disse Indvendinger er af praktisk Art og tager
ikke Kraften af Kravet.
Jeg fastslaar altsaa: Subjektiviston stiller sit Krav til
Akademiet. Kravet om en l.ære i Teknik.
Jeg vender mig nu mod Mellemklassen, Opportunisten,
den tilfredse.
Skulde det virkelig lykkes mig at tænde cn Gnist, saa
bliver det Opportunisten, der korer op med
Slukningsmateriellet. Jeg opgiver derfor min refererende Form, som
jeg har anvendt overfor Suhjektivisten og vil anvende
overfor Objeklivistcn og stiller mig ligesom disse to i skarp
Opposition lil den tilfredse.
Med Folelseskunslncren og med den bevidste Arbejder
kan jeg tale. dem kan jeg forstaa og være uenig og enig
med. dc er sogende, men den tilfredse vil jeg helst nfskære
Ordet, han keder mig. og jeg kender hans Argumenter.
Det synes mig ubestrideligt, at der er ikke noget at være
tilfreds over.
Den tilfredse kræver næslen inlcl af Akademiel. hans
Stilling er bestemt af, om han er repræsenteret der eller
ej, lians eneste Krav til Akademiet er Kravel om at være
repræsenteret.
Drt er kort sagt Tb. Opjiermann. som fremhæver
Arkitekturskolen paa Malerskolens Bekostning, for nu arbejder
dc netop i saadan en kon Stil. Og han er ikke mindre
Oppotunist i sin Vrede imod Malerskolen. Det betyder
nemlig bare. at han er tilfreds med sig selv. at Sigurd
Swane og Harald Hansen ikke repræsenterer ham.
Og del er alle dem. som har tilbragt syv Aar af deres
Liv paa Akademiet og som var glade ved Skolen. Der Iraf
dc de Kammerater, som dc altid kan stolle sig til, naar de
begynder at tvivle paa, om de er paa relte Vej, og der
lærte de alle de Unoder, som allid er ved Haanden og
hjælper dem over de vanskelige Punkler. Deres Synspunkt
er kort sagt delle: Det cr ikke saa vigtigt, om Akademiet
docerer, dels Bereltigclsc cr Kammeratskabet. Dcrnf
udvikles Klcvcrne og maaske ogsaa en lille Smule ved
personlig Paavirkning fra Læreren, dersom de ved Afstemning
hor vedtaget en Professor, som passer dem.
Altsaa vi opretholder en Statsanstalt med Administration,
licljcnte og Professorer til Udo velse af cn gensidig
Paavirkning mellem Kleverne indbyrdes. Eli Paavirkning, som
Poesien og Lileraturcn saa glimrende bar udnvel paa
Vinstuer og Atelierer. Og der borer den hjemme.
Men lad os tillige kasle et Blik paa Nytten af denne
Paavirkning Eleverne imellem, vi vil da se. al den for
Malerskolens Vedkommende er resulteret i cn udtyndet
Modernisme af den allerværste Art, idet all ilel. soin var svært
og skulde læres, er kastet over Bord og intel andet sal i
Stedet. For Arkitekturens Vedkommende cr Resultatet
blevel en Mode, som kun cr den slapjicsle Lyrik og som
slippes af ældste Klasse omtrent samtidig med. ni yngste Klasse
begejstret og uden Vanskelighed tilegner sig den.
Den kammeratlige Piavirkning har bestaaet i Smitte, i
Hjenforblændclse og i Hjernebetændelse, som hindrede
Eleverne i rationel Tilegnelse af Kundskaber, og Maalet er
fuldi, iinar Professorerne smiltes af Eleverne.
Man vil sikkert ogsaa fremfure, at Akademiet lærer sine
Elever at arbejde, jeg skal ikke udtale mig herom, men
del kan i alle Tilfælde kun gælde Malerskolen, for i
Arki-lekturskolen har de hare lært, al Tiden er lang, og det ger
ikke uogel, at man spilder den. Men i alt Fald heller ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
