Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
dette berettiger Statsanstalten. det viser Forholdet indenfor
Poesien og Literaluren.
M:m vil ogsaa pege paa Roslrup-Bovescn. Han lærte sine
Elever baade at se og arbejde og al tegne, og jeg ser
stadig Beviser paa. at det er rigtigt. Men man kan ikke rejse
el Akademi alene over Rostrup-Bovesen. dcrlil var vel en
virkelig Tegneskole ikke alene tilstrækkelig, men ogsaa bedre.
Endelig moder vi alle dem, som ikke har Tid til at lære
noget, og jeg forstaar det saa godt. Arkitekterne er jo gerne
Folk. som gik ud af Kealklassen, fordi de ikke kunde holde
nd al liese til Studenter. saadan gik det mig. Malerne stak
ud af Skolen allerede i Mellemskolen og haardt anslrengt
af Bvgningsleknisk Skole eller af Perspcktivklassen skal man
ikke nyde mere Lårdom og nedsætter sig som færdig
Kunstner. Nu kan man med Rette liiraabe den, der over
Kritik: Vi er de |>ositive og skabende, du er den
nedbrydende og negative. Og rigtignok, del er et haardt Arbejde
al brække Luftkasteller ned. Men man skal altsaa ikke
mode mig med Argumentet, at Kunstneren ikke bar Tid
til at tilegne sig Kundskaber. For jeg tror ikke derpaa.
Tilsidst vender jeg mig imod dem. som er tilfredse i
Bevidstbeden om, at de udforer deres Arbejde
samvittighedsfuldt. Deri ser de Kriteriet paa deres Kunsts Godhed
og paa, at det gaar fremad. Jeg skal dertil hævde, at
ingen Epoke i Historien har været samvittighedslos i
Kunsten. Heller ikke den forrige Tid, som man nu med Flid
foragter. Der er altsaa ikke i Samvittigheden nogen som
helst Oplysninger at linde om den njeblikkelige Situation.
Med megen Lettelse vender jeg mig nu til Objektivisten.
Den utilfredse. Jeg personlig tror, ni del al være
Kunstner i Øjeblikket falder sammen med at være utilfreds.
Jeg tror, at kun den søgende Kunstner er Kunstner og
dette er netop Objeklivistens Karakteristik. Jeg er altsaa
ikke saa naiv kun at regne den for Objektivist, som
hævder, at Maleren skal lære Matematik og Filosofi. I saa
Fald kan det godt være, at Adressen til Akademiet fik for
faa Navne. Nej. jeg retter mit Angreb netop saaledes, at
jeg splitter Kunstnerne i lo Grupper:
De, der ikke tror pan noget som helst alment i Kunsten
imod dem, som stiller Kravet om en Lære.
Paa denne Maade bliver Objeklimterne in aaske de
mange. Deres Ord faar Vægt og deres Krav til Akademiet
bliver af afgørende Betydning. For dem er Akademiet en
Læreanstalt, som slaar og falder med del almene Slof,
den kan docere.
Danneskjold-Samsoe har skrevet i Klingens 2. Aargang:
En Institution bør ikke drive Individiialiletsundervisning,
men maa samle sig om et vist alment Grundlag, en
Meddelen. en Viden mere end en Kunnen.
Vender vi os nu imod Akademiel. saa faar det hele
Sporgsmaal et ganske anderledes odiost Skær.
Var Akademiet for Romantikerne en Ligegyldighed,
opretholdt af Sløvhed og Slendrian, saa bliver det for den
moderne søgende Kunstner en Haan. Et Slag i Ansigtet
paa hans Vidchcgærlighed. En Grube, der s kaa nsel siost
sluger en Strøm af studerende og giver dem Stene for Brød.
Smilte for Ijerdoin.
Vi har gennem det sidste Aarhundrede været Vidne til,
at Akademiet forsumpede og langsomt lod sig sit Stof
glide ud af Hænderne, saaledes at det nu intet docerer.
Malerne lærer maaske, hvis det gaar højt, at tegne.
Snavel Malere som Arkilcktcr lærer cl lille Pensum
praktisk Perspektiv. Men der ud over intet.
Jeg garanterer Dem. mine Damer og Herrer: En Arki-
tekt paa Akademiet lærer aldeles ingenting.
De kan gennemgaa Studieplanen og Elevarbejderne, der
lindes ikke en eneste Positivitet deri. Arkitektens
Uddannelse i tekniske Fag staar ikke paa nogen Maade hojere
end Haandværkcrens. Hans teoretiske Uddannelse staar
aldeles ikke paa Hojde med den almindelige Students.
Jeg vil derfor karakterisere den moderne Arkitekt, som
den slettest uddannede Mand. Tager man ogsaa hans
Ansvar i Betragtning, regner jeg Situationen for absolut
utilbørlig. Jeg fastslaar, at Akademiet intet lærer sine Elever
i Teknik. Netop i de Fag, hvor StolTet ligger klart og
er tilgængeligt.
Men spørger vi om den kunstneriske Uddannelse, som
Objektivisten tror paa og kræver af Akademiet, saa stiller
Sagen sig ligesaa slel:
Om Kompositionslære og Arkitekturteori er der aldeles
ikke Tale.
Om en Opmaaling forbunde! med en Paavisning af
Forudsætningerne for nclop denne Bygningsform overhovedet
ikke. Overhovedet ingen Opmaaling.
Der stilles ikke engang det Krav til Kunstneren om
For-haandsviden, at han skal kunne studere Værkerne paa egen
Haand. Historisk Viden ejer han ikke. End ikke
Forudsætningerne for den.
Vi kender ikke Leon Battista Albertis Betragtninger om
Arkitektur, og det er ved et rent Tilfælde, at vi
overhovedet faar opsnuset, at der findes en Herre af det Navn. der
har causeret i den Genre. Akademiet fortæller det ikke.
docerer ham ikke.
Vi kan vende og dreje denne Sag paa hvad Kant vi vil,
Resultatet bliver dog det samme: En Størstepart af Ung-
dommen kommer til Akademiet og faar intet eller noget
værre for deres spildte Tid.
Akademiet er dødsdømt i sin nuværende Form.
Jeg kan ganske vist ikke levere nogen færdig Studieplan
for Kunstarterne, men jeg kan for Arkitekturens
Vedkommende antyde, hvilke foreløbige Krav, vi maa rette dl et
Akademi.
Vi forlanger en Anstalt, som docerer alle de tekniske,
økonomiske og sociale Videnskaber, som giver os
Grænserne. hvorimellem Arkiteklurproblemet maa leses. Delte
er det uafviselige Fundament, hvorpaa Arkitekturen som
anvendt hviler.
Men del næste uafviselige Krav er Kravet, som lufter
Arkitekturen op mod Begrebet Kunst. Kravet om en
Ar-kileklurlære. Kravet om Tilegnelse af den Arkitekturteori —
og Forudsætningerne for denne — hvorpaa Arkitekturen
hidtil har hvilet.
Delle er et afgørende Punkt. For Romantikeren var de
gamle Kunstneres Teori et Gammelmandsværk eller et
mislykket Forsøg, men for den moderne Kunstner slaar del
skrevne, de faglige Betragtninger af Historiens store Navne
som Hovedsagen og Kunstværket som Resultatet.
Den hidtil skabte Arkitckturteori er for den moderne
Arkitekt al Forudsætning for en taalelig Arkitektur, soro
ikke er ringere end det hidtil skabte. Al Forudsætning
for at rejse det nye. Og al Forudsætning for en
Undervisning.
Derfor maa Kravet om kulørte Skitser for Optagelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
