Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
tuationer. Men vender vi os mistænksomt mod denne ror
Anvendelse af dem og spnrger om. hvad de egentlig talt
er. maa vi svare, at de egentlig tall er mentale Oplevelser
paa lieslemt Klokkeslæt og i en hestemi Situation.
Logikernes objektive Virkelighed er i og for sig inlet som helst,
og deres Regler og Beviser er heller ikke andet end et
Slags mentale Oplevelser, nemlig Antagelser, som til et
andet Klokkeslæt og i en anden Situation maaske’ viger for
andre Antagelser. Et Argument er relevant og tager ElTekt.
naar det furer lil eu ejendommelig Ja-Oplevelse; irrelevant,
naar det forer til en Nej-Oplevelse. Paa Sporgsmanlel om.
hvad noget egentlig tall er. maa derfor den beskrivende
Psykologi træde til og undersøge, hvilke bestemte mentale
Tilstande og Processer der foreligger i den givne Situation;
andet og mere er iler egentlig talt ikke! Da uu Psykologien
har naact at skelne saa smaa Tidsenheder, at man ikke
knn maale dem i Sekunder, mcu i »Sigmaer« (il. e.
Tusindedele af et Sekund), saa kalder Iversen Psykologens
Standpunkt for »Sigmaslillingen«. Medens Praktikeren tager en
given Situation »gemytligt«, som om deu var noget i sig
selv. Iicskuer Psykologen den fra sin Sigmastilling, idet
han i et Psykogram bestemmer de mentale Tilstande, som
den egentlig tnlt bestaar af.
Delte er Synspunktet i del forste af I verse ns »To Essays
om vor Erkendelse.« Men i det andel Essay lager lian
selve Klukkeslællel og dermed Tidens Begreb op til
Behandling. Han maa da sige sig selv, at egentlig talt er kun
det præsente Nu (netop nu i tlette Øjeblik!) givet, medens
al Tale om Korlid og Kremtid forudsætter el vist
ullra-præsent Præg paa dette Nu’s Oplevelse og ikke bar amlel
end denne Forudsætning al stutte sig paa. Hvad om uu
denne Korudsætning var en Illusion? 1 saa Kald bliver
der intet andet tilbage som det i egentligste Forstand givne
end netop det i det præsente Nu oplevede. Denne radikale
Tilintelgorelse af alle Korudiætninger — ikke blot af al
Objektivitet, men af al Kortid og Kremtid — kalder
Iversen for »Datumslillingen«. Da denne Stilling er ganske
gold og sætter al Ta-nkning i Staa, vover han det
»desperate« Spring at regne med Tiden uden Hensyn til den
yderste Mistænksumheds Indvending, at den kunde være
en Illusion. Som INvkolog og for at kunne frembringe
sine Psvkogr-.iminer stiller han sig da om fra
Datumslil-lingen til Siguinstillingcn. Endnu skal kun nævnes, at han
paa denne Stilling konstruerer et med stor Sknrpsindighed
gt-niirmfort psykografitk Univers, der hviler paa den
Korudsætning om Klokkeslæt og Situation, hvorefter all hvad
vi oplever — derunder hele Verdeusbygoingen egentlig
tall er en mental Oplevelse.
I en Anmeldelse i »Kobenhavn« rejstes der den
Indvending nmd Iverscns Bog, at den lub ud i Konsekvenser,
som i Virkeligheden er metafysiske, emlskont Korfatteren
vil afskafTe al Metafysik. Og hans Metafysik bestemtes
som beslægtet ined Bergsons og Hathennus og enhver anden
Metafysik, der opfatter Tilværelsens Væsen som psykisk.
Denne Kritik kan nojere præciseres saaledes. at enhver
Tale om. livad del oplevede, del givne »egentlig talt er,«
er Metafysik. Ja, delte har egentlig talt altid været
Metafysikkens Problem! To be or not to he‘ Men det ligger
udenfor den beskrivende Psykologis Rækkevidde at lodde de
Dybder, som vi suger al udtrykke ved Symbolet >at være«.
Den psykologisk farvede Metafysik hviler paa den
fundamentale Vildfarelse i den nyere Tids Kilosoli: at Sjælens
Væsen er licvidsthed. Sovnens og Dødens Kendsgerninger
maa tvinge Bevidstheden til at forstaa sig selv som
op-staaet i, omfattet af og igen vendende tilbage til den
ubevidst skabende Natur. Længere end til at forstaa denne
sin Situation kan Bevidstheden ikke naa. Det mvsliske
Hinsides, den rene Væren kan den ikke udtrykke, og
derfor er alle dens Domme om en ydre Virkelighed kun
Projektioner paa (»rundlag af det »ultra-individuclk’« Præg paa
vore Oplevelser, som tvinger os ud over at være det
ene-slc Jeg. del eneste Nu. som er til. Vore Virkelighedsdomme
er et Slags fundamentale Værdidomme, som kun kan vige
for Værdidomme af samme Art (f. Ex. nye Iagttagelser),
men ikke for religiuse. moralske, æstetiske eller andre
Arter af Værdidomme.
Paa denne Kritik, som del* fremsattes i den ovenfor
omtalle Anmeldelse, dels i et Brev, svarede Iversen med
et Brev, der her skal trykkes, fordi del giver et meget
nyttigt Bidrag til en rigtig Korstaaelse af hans Mening.
963, We*i 11 ih Sir. NV« Yuric City H. 8 A.
11. Novbr 1919
Kart Hr. Kali’
Tak for Brev og Anmeldelse, skrevet **i»d. A. Jeg
linder Deres Referat og Kritik meget billige (ikke:
»cheap«, men: »judicious«) og paaskonner den venlige
Tone. De anlægger, til Trods lor vor Uenighed. Kun
paa el enkeil Punkt har l)e grebel ved Siden af. men
da andre ærede Kritikere har gjort det samme, ligger
Kejlen rimeligvis hos mig selv; jeg har ikke udlrykt
mig fyndig og energisk nok. Jeg hentyder hermed til
dette her »desperate Spring« fra Dalum Stillingen til
Sigma-Stillingen ug (eventuelt) fra denne lil de mer«
»gemytlige« Situationer. De opfatler dette som en Slags
undskyldende Vending, et Postulat, der skal forsvare
(’■rundlaget for I Essay (og eventuelt: Grundlaget for
de »gemytlige« Videnskaber eller Ræsonnementer):
derved ledes De til den snurrige Sammenstilling af mig
og saadanne Metafysikere som Bergson, Ralhenau og
Kant! Well, ud fra Dutum-Slillingen er den sigmaliske
Deskriptivpsykologi ligt-saa uforsvarlig, som de
gemytlige Doktriner (f. Ex. Mathemaliken) er del ud fra
Sigma-stillingen Et Hovedpuukt i min Lære er just
de ulige Situationers ulige Bæreevne (om jeg saa maa
sige) m. H. til visse forskellige Slags Symbolers glatte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
