Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Brug og Forslnaelse, d. v. s. for visse forskellige
Antagelser* Forslaaelighed og »Gyldighed«. Jeg angriber
ikke vore genivllige Ræsonnementer (tværtimod tiltaler
de i Reglen min Smag bedst): jeg paaslaar blot. at de
egentlig talt cr Nonsens. Med cn anden Vending sligt
forligei ikke mentalt med en lad os sige »rodlig«
Situation paa Psvkogrammet, incu kun med cii
»blaa-lig« f. Ex.. eller om De vil: kun med én af en
mindre »dyb« Kulnr. Datum-ræsonncmenter forliges ikke
mentalt med sigmatiske Ræsonnementer Udtrykket
»desperat Spring« cr rent /nykografixk. beskrivende
Arten af mine Oplevelser, naar jeg (til et vist Klokkeslæt
etc.) forsogte at gaa fra II Essay-Grundlaget over lil
I Essay-Grundlaget. Saalænge jeg er i
Dnlum-Slillin-gen, er »Tidens« og Deskriptivpsvkologicns Skæbne
mig ligegyldig — irrelevant. Saalænge jeg er i
Sigmastillingen, er f. Ex. de mathcmaliske Symbolers Brug
eller praktiske Anvendelighed mig ligegyldig, de
figurerer her blot som: visse mentale Tilstande. Derfor er
denne Situations-art ikke mere ixrnlifald cl. lign. end
visse andre. Psykologien bor lielries for »praktisk«
Smitte, ligesom (i en anden Slags menlal Situation)
Kemien allerede er blevet det. Saalænge vi ræsonnerer
»kemisk«, er dc materielle Tingi Brugliarhed. Pris.
Skonhed clc. ganske irrelevante Sager. For denne
Udrensning, dette »despemte Spring« fandt Sted, havde
vi Alkemi. Astrologi og sligt, men ingen Videnskab.
Psykologien er endnu ganske »astrologisk«, om jeg
saa man udirykke mig; og det cr derved, der holdes
Liv i dcu umulige »moderne Filosofi« som en særlig
Universitets doktrin. — Det falder mig ikke ind al
bestride Logikernes Ret til et »desperat Spring«;
tværtimod: jeg opfordrer dem lil at springe over paa deres
egen professionelle Grund og blive dér. snalænge de
vil forstaa og bruge detes Krimskrams-symboler
»logisk«. jeg beder dem ikke beholde det ene Ben i dc
psvkologiike eller »filosoliske« Forudsætninger. Jeg
ser ganske relativistisk paa disse uens Situationer,
hvilket De og andre ærede Kritikere ikke riglig har
forstaacl: i det ovenstiiaende inna De gerne erstatte
»Logikere« med »Skakspillere« eller »Kemikere«.
En »Virkclighcds-dom« er for mig egentlig talt
ganske sideordne! med en »Tids-doin«; del er en Slags
Projektion af el eller andet kvalitativt datuin (»stædigt«
eller »ultra præsent«). Den glatte Brug nf slige
»Domme« karakteriserer just psykogralisk visse »gemytlige
Situationer«. Som flere Gange bemærket bruger jeg
Situnlions-navnene »egentlig« og »gemytlig« ganske
last og groft orienterende. De rigtige Psykologer maa
skaffe System i »Situationernes« Terminologi. Jeg
nægter ikke Muligheden af et »naturligt Univers«, men
ger opmærksom paa, at alle dels Karakteristika
egentlig Ialt er blolte psykogratiske Navne. Vi kender kun
MTT. Jeg nægter heller ikke (ud fra Datum-stillingen
i II Kssav) Muligheden af successiv mental Flerhed
eller af en saakaldt virkelig (tom eller ikke-tom> lineær
Tid; jeg bemærker blot. at all hvad vi tillægger disse
line Sager, er hentet fra et eller andel direkte menlalt
dalum. en vis MT. af cn eller anden bestemt Art. Hvor
ellers skulde del hentes Ira? — (jeg mener: forudsat
det mentale Liv virkelig er lidsligt). Tor De eller tor
De ikke forkasie »Nuels Princip«?
Endnu blot dette: denne lykke, vidllnftigc Bog vilde
sandelig ikke være udkommen paa Originalsproget i
191 S, hvis ikke Forfatteren selv havde bclalt
klækkelig herfor i kontante danske Kroner. Den bliver nu
oversal paa Tysk; om jeg kan faa den ud i London,
er derimod mere tvivlsomt, hvilket jeg beklager, da
jeg skrev den med England for Oje. Den sælges slet
ikke hjemme. Atter Tak for Deres venlige Tilsendelse.
Deres hengivne
Herbert hymen.
Dette Brev giver el interessant Korrektiv til de lo Essays,
idel Iversens Lære paa flere Punkter faar en naturligere
og mindre »desperat« Karakter end i Bogen. Især fordi
det famose »desperate Spring« viser sig at være en
naturlig og uuudgaaelig Projektion ud fra Datumstilliiigen, som
i og for sig er ganske gold. Og Projektionen foregaar
baade fra Datumstilliiigen til Sigmastillingen og fra
Datum-stillingcn til de »gemytlige« Situationer, de »slædige«,
Logikernes o. s. v. Delle er netop Sagen! Iversens Lære er
en psykologislisk Relativitetsteori (i filosofisk Henseende’),
der paa én Gang erstatter Erkendelsesteorien og
Metafysikken. Ikke deslo mindre er det behæftet (i Bogen) med
visse metafysiske Slakker, idet del andet Essay unægtelig
giver Læseren Indtryk af, al det desperate Spring fra
Da-tumslillingen til Sigmastillingen ikke blot er uundgaaeligl,
men ogsaa langt mere berettiget end Springet til hvilke
som helst andre Situationer. — fordi disse nemlig
»egentlig talt« er mentale Tilstande og derfor smuldrer bort foran
Sigmastillingen. Fra delte Synspunkt er Dalumstillingen
kun d«t archimediske Punkt, hvorfra Iversen sælter sil
psykologiske Univers i Bevægelse, og Sigmastillingen er hans
Hovedstilling.
Nu ses det imidlertid, at alle »Stillingerne« og
»Situationerne« har deres relative Berettigelse: man kan blot ikke
komme fra den ene til den anden uden ved el desperat
Spring. Det vil sige. at der hver Gang foregaar en
Overgang fra det ene Synspunkt til det andet, uden at
Overgangen kan begrundes med andet end selve
Kendsgerningen: saaledes sker det. Datuinslillingens centrale Betydning
indenfor denne Relativitetsteori bestaar i. at den formulerer
delte: at den præsente Oplevelse cr Erkendelsens Grund.
I denne Betydning maa jeg da give Iversen Rel og
besvare hans .Sporgsinaal. om jeg tor eller ikke lur forkaste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
