Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
airr er. øvre (tnrme for Tingen. Det er indlraende. a! Brgnerkelt
indre I«OTDr*iii!M ok Harmoni er upaarirkel af dionf Fortolkning
af Begrebet .ude af Maal*. thi harraonitk Stigning op Forholdtmirt-
• iRhed kan ikke indføre noget Størrelietbegreb. Vi ril Ted Begrebet
.ude af Maal* forstaa, at ritte Hygmr.gidele er ode af Maal i
Kor-hold til andre, men dette <r igen Sporgimaalet om indre
Lovnirttig-h*d og Harmoni, og med Fattudtelten af dette »Inger ri Begrebet
i>g lader det givne, det prektitke, bettemme Sterrelten. Kniplen
hronned ri arbejder.
Endelig trur man at finde Forklaringen paa den minerende Hang
til Symmetri deri. at Menneskelegemet tit en vi« O rad er tyramelritk.
Man «ynei altaaa ogtaa her at overve at det nok aaa meget er dea
menneskelige .lund. der akal rederk«iegea red arkiteklonitke
Lotnin-*rr, og Forklaringen paa den nuvierende Forkterhghed for S7tumetri
er den ganske simple, at til dette pnmitire Harmoniitandpunkt.
tva-rende til den fiirgrtrtke, frontale Menneikefremttilling har man hnret
tig og ikke højere. Vi ikal i del efterfølgende omtale den ensrettede
arkiteklonitke Bevrgelae tom en hajtre oj mere harmonisk
L’dlrykt-form taanel unkemacnig tom, hvad deraf foljrr. øjemcang. Til He*
lytning af Spørgimaalet om Symmetri og deta (.Iprindtlte tkal iorngt
paavitet det rent biologiske Forhold, al det kun er motoritke
Pwno-råener, der er tymmetritke om et Plan: indeholdende
Kremadikndel-teirelniugen tMennetker, Dyr. Kommunikationiniidler), medent fatte
Ftenomener er Omdrejningalrgemer eller i hvert Fald trmmetritke om
en lodret I.inje (Planter. Belytr.ingtlegemer eller den hvilende
arki-tektomtke timing Tavle 11). Man tkal dog tikktrt ikke toge tine
Arkitekturrrglor i Biologien, men derimod i Forstanden t
Almindelighed.
(Ogaaa Ivar Bentaee. der for Offentligheden statr tom den mett
haardhiendede Teoretike-, stiller tig paa det rent vitruriantke
Standpunkt I Forslaget til Banegaardaterrirnfle tiebyggelte 1 Arch. .YXII. 4)
opttiller han em Pillebredde og en Vinduetbredde tom vir rende .i
Maal*. tom .god Arkitektar*, og dine treatUnde ruller han ne t lu gt
Facadelangderne. taa mange -ler nu kan virre I denne
Fremgang*-maade vil man efter Alberti ikke finde nogen Helhed, mm blot en
Sammeuttabling af Enkeltheder. Naar han dog ved de indadgaaende
Hjørner I de forskellige Projekter tager Kontekrenterne af tin
Opfat-telte, horer han tig i Virkeligheden orer de andre nirvnte Arkitekter
og deret Meningtfa-Uer, ng han anvender Fagdelingen og det
gen-neaitlaaendr Fag f->r derea egen Skyld
I)* andre Arkitekter derimod anvender kun Fagdelingen tom et
Vrrktøj, eo Letlelu- for al opnå* .den gennemklarede lian*. De kan
i mine efterfølgende Betragtningen 1. Ilel hgeleilet blol ta et
Redskab. Den logitke Opfaltelte vil rite ug at ratr* den metl prakliake
ogtaa der. hror det .Uoretitke* bettaar i al faa lioufolgetiias*r til at
,patar4.)
Jeg skal nu nærmere formulrrc Kinvet om Logik, og
delte Krav er Betingelsen, ilen forste og fundamentale
Betingelse, for enhver videnskabelig Arkitekturere. (Jaevnf.
V. Wanscher, Arcli. XXI, 14).
Betingelsen en
Den vide ns kabel ige Arbejdsmetode,
d.v.s.
Den rigtige Problemstilling.
Den almindelige losning.
I ah/is le Definitioner.
Ved den vidensknbelige Arbejdsmetode vil vi forslå«,
at Fornuften lægges til Grund for Betnigtuingeu, saaledes
at Resultatet kan appellere til Aand og Viden og ikke til
ubestemt Fulelse og from Tro. Saaledes maa vi uItsaa
kassere »det gyldne Snit«, som forudsætter en vis religius
Tro paa dette Snits Vidunderlighed. Forstanden siger os,
at 5:8,1.. ikke er interessantere end saa meget andet.
Ved den rigtige l’roblemstilling vil vi forstaa, hvad
saa-vel Filosoiren som Videnskabsmanden og Opfinderen
mener: At den rigtige Formulering af Problemet indeholder
Svaret. Naar V. Wanscher i Arch. XXI, 14 sporger:
Hvorledes skal vi forklare os Rigtigheden af Charlottenborg-
flojcncs Fremspring — men saaledes at vi lin-varer
Problemet« — saa man dertil svares, at et Problem er ikke
fritsvævende. men forudsætter el Grundlag, vi har ikke
noget Kriterium paa. at Fremspringet er rigtigt, Tor vi har
formuleret Begreberne og opstillet Problemet rigtigt. Vi kan
saaledes ikke foruds.vtte Fremspringenes Rigtighed, men
kan meget vel forsoge »I luse den dobbelte Planopgave,
som indeholder Problemet (Charlottenborgs Plan. Kongens
Nytorvs Plan). Delte er det arkitektoniske Problem,
medens Sporgsinaalet: hvorfor foler V. Wanscher Lystfnlelse
ved Charlottenborgflojenes Fremspring — er et
l’nder-sporgsmaal af psykologisk Art.
Ved den almindelige losning i Modsætning til den
specielle vil vi forstaa netop den metodiske Losning. Det
gælder saavel den hjemlige historiske »Metodik« som den
herskende »Systematik«, at deres Forklaringer aldrig angaar
noget almindeligt Problem, men blot el specielt og ganske
uinteressant Tilfælde
At Definitionerne skal være logiske vil sige. at vi gen
nem dem skal knytte Forbindelsen med de logiske
Dici-pliner. For Eksempel kræver Forstanden, at vi sammen
knytter Begreberne Pille og Sojle saalcdes, nt Pillen er det
almindelige Tilfælde og Sojlen Pillens Grænsetilfælde.
De logiske Definitioner skal for os være Hovedopgaven.
De angaar selve Bygningskunstens Væsen, og af drres
Formulering afhænger all. Slutningsresultatet er blot en
Udvikling fra Definitionerne. Det er lom Lyd at tale om
Æstetik og Kritik indenfor Arkitekturen, naar
Grundelementerne ikke er defineret og lagt fast. Det er parodisk nt
udfore pædagogisk og oplysende Arbejde, naar alle Gloser og
Begreber mangler.
Men der er jo det beklagelige, at disse Krav maa fore
til Opgivelsen af den »kunstneriske Frihed«, som vi har
arvet efter Romantikeu. Jeg tror, nt man ved Frihed
fot-staar Frihed overfor (J/jgaven. altsna netop det. man i
Byggeriet vil bekæmpe: Anarkiet (og deri ligger det vel, at man
bar saa ringe Held). Kun den talentlose tor ikke lade sig
binde af sin Opgave. Al Viden. Kundskab og Talent binder
og forpligter. Dog, lail gaa. at Arkitekterne ikke vil forlade
deres paradisiske Tilstand, naar de saa blot vilde slippe
Tanken om en videnskabelig Arkitekturlære. Det vilde være
logisk — og derfor ikke at vente.
Jeg tror, at man afviser den almindelige, klare Logik
til Fordel for en hujere, intuitiv, hvorom der vel gaar lose
Rygter, men ellers intet vide* Paa Rygter kan ingen
Videnskab. heller ikke Kunstens, grundlægges.
I
BETRAGTNINGER OM FORLØBET OG DIMENSIONEN
For at definere de rent primitive Begreber, hvormed
man i den simple Arkitekturopgave nrbcjiler. har jeg valgt
Mæanderen til Udgangspunkt — forst og [remmesI fordi
den staar aangribelig i sin Form — men dernæst ogsaa
fordi det kunde være nyttigt at umlersogc dette »yndede
Motiv«, eller i hvert Fald skabe sig Midler til at analysere
og fuldt forstaa Alagrecquens simple Figur.
Den sædvanlige Mæander (Tavle I. Fig. la) fremstilles
med lin Ramme haaudværksmæssigt ved at dele i 9 lige
store Stykker paatværs, vist ved Tallene fia I) til tt. Denne
Freiustillingsmaade kan imidlertid ikke dække vores
Opfattelse af Alagrec<|uen: vi maa betragte Mæandrcne a og c
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
