Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
som cns i deres Forlob or blot forskellige i deres Tykkelse.
Vi maa ogson betragte saavel a som c som Iværdclte efler
Midten (altsaa ikke efter et ulige Tal som 9). Dette Torer
os til at skille Opfattelsen nf Mxanderen i to Begreber:
Forlnbel og Dimeiisbntn. (Disse to Bclegnclscr vil blive
bibeholdt. idet Ordet Forlob ikke maa opfattes som
antydende Bevægelse, og itegrebcl Dimensionering maa opfattes
som Tykkelseapaalægning og ikke i den matematiske
Betydning som Udstrækning i Almindelighed).
Efter delte vil Mæanderens Forlob paa tværs lindes ved
en 4-Deling af Bredden (vist ved Tallene fra 0 til 4) og
dens Dimension ved en 4-Deling igen af den forsle
4-De-ling I Pig. la). Ser vi under denne Synsvinkel paa
I.ængde-delingen for een Figur (Fig. la Stykket x) tumler vi atier
4-Delingen i Forlobet med 4-Underdelingen i Dimensione
ringen. Altsaa: del ene Element med sin Ramme (idel
Stammen i Fig. 1 b danner hnjre Bamme) bestemmes af et
4-dell Korrelationsnet med 2 Delinger. Forlobet bestemmes
af den slore Deling, Dimensionen af den lille.
Den her gennemforle Opfattelse forer til, al en I.ængde
i Mxanderen (Fig. la Stykkel y) maa opfattes som 2
Hoveddelinger. Forlnbel bestemmer altsaa den teoretiske
Længde, medens den virkelige Længde er 2 Hoveddelinger
+ 2 Underdelinger. Vi siger, at Stykket y er
omdimensione-rel. En Aabning (Fig. ta Stykket v) bliver teoretisk al
opfatte som 1 Hoveddeling, den reelle Aabning bliver 1
Hoveddeling -7- 2 Underdelinger.
Fig. Ib viser, hvorledes den samme Mænnder opstaar
genetisk ved Parallelforskydning. Vi understreger allerede
nn. al disse to Metoder for Dimensioneringen er identiske,
og at deres Hovedegenskab er den. at de to t>egrcrnsende
Linjer for Dimensionen tr Iigestiltede i Betydning. Fig. Id
viser den simple Mæander i samme Net.
Betragter vi nu Mæanderen som Planen af en Mur. saa
moder vi sædvanligt den Losning, som er markeret i Fig.
le ved den sværtede Del Derved bliver Rum og Stof set
fra den ene Side (her set fra neden) lige store (det er detle
man vil opnaa), men set fra den anden Side forskellige.
Vi maa afvise denne Losning, fordi den paa en vilkaarlig
og tvetydig Maade gor Forskel paa Dimensionens to
Begrænsninger. fordi den arbejder med facademæssige
Virkninger og ikke med Harmoni Vi konstaterer tillige, at
Be-vargelsen ikke er holdt med Hensyn lil Dimensioneringen
(sammen). den ensrettede Bevægelse i Fig. Ib).
Betragter vi derimod den harmoniske Losning i Fig. Id
som Planen af udmurel Bindingsværk (del sorte er
Stolperne, det grna Udmuringen), saa fuar vi de traditionelle
Bind med lige stor Afstand, l>etragter vi d som Planen af
en Sojlebygning, faar Sujlerne lige stor Afstand overalt.
Betragter vi den vandretle Del af Forlnbel i d (Stykket
z) som Planen af en Facademur, faar vi teoretisk lige
store Vinduer og Piller, men Pillerne er omdiinensionercde.
(En ridcre UndtrMgelte sf Ali|n«(iua > TiMr, *1 vel cr den
ene Figur i Styktal z) formtt onr en 4-I)*liog, mb Mellemrummet
mellem S Figurer tr 1 I Mini ’ Stedet for i. I>er er tltttt ikcl «n
Stmmentntknisg »f Altgrecquen, hei» Forlob p*i Ungt igennem de
8 Figurer », b, c tuer en UMinfC IHtyct • 80* og nedtaget endnu
et Le<l tf b fut den i&mmenutle Alagreeque.)
Idel vi yderligere opsuger Forskellen mellem Mæanderen
a. b, c og Mæanderen d, konstaterer vi, ut i a er alle
Hoveddelingens Punkler anvendt lil Forlobet (markerel ved
de sorte Firkanter), medens d viser cn Sletning i Forlobel
af Midlepunkterne. a cr altsan i Forlobet en 4-Deling
paa-tværs og en 3-Dcling paalangs, d er cn 4-Deling med
konsekvent Sletning paa begge Leder (derimod ikke. som man
skulde Iro. en 2-Deling}. Vi slaar her paa Tærskelen til
Undersøgelsen af de forskellige Maaind erform er. men vi
har ikke Tid til at gaa indenfor.
Ved Fagdeling vil vi forstaa. hvad man ogsaa
almindeligt mener. OfMlelingen fra Midte af Pille lil Midte af
Pille eller fra Midte af Sojle lil Midte af Sejle.
Fagunderdelingen derimod eksisterer ikke ved Sojlebygningcn men
kun ved Pillebygningen som en Deling indenfor Faget,
der bestemmer Pillefiredtfen. Fagunderdelingen er
almindeligvis hvilende men kan ogsaa, som vi senere skal se, være
hevægel.
Fig. 2 viser en sandan hvilende Fagunderdeling. idel
Fagdelingen er markeret ved de sorle Firkanter. Vi lænker
os forsi, at Fagunderdelingen cr faslslaacl som cn 2-Dcling.
og ser derved (Fig. 2al. al 2 Delingen giver ikke nogel Hul,
giver logisk overhovedet kun Pille. 3 Delingen, hvoraf der
er vist 2 Fag, giver i Forlobet Hal— 1, Pille=2 (2b)
4 I)elingen (c) giver Hul 2. Pille 2. Skal Hullet deles
kommer Begrebel Sojle isom ved Renæssancevinduel) ind
til Deling. ’»-Delingen (d) giver Hul 3 og Pille 2 eller
Hul 1 og Pille 4. i fnrste Tilfælde giver Vinduet ved
Deling 2 Søjler i andel ingen. .VDelingen er altsaa tvelydig.
(Fagdclingscksemplemc er her vist med en vilkaarlig
Dimensionering.)
Vi understreger allerede her, at vi lige saa godi kan
kalde for Eksem|>el de 3 Enheder, hvoraf det 3-delle Fog
heslaar, for Fag. som derved tilsammen danner et Oner fag,
beslaaende nf 3 Fag. Denne Opfatlelse slemmer ikke med
den gængse, hvad tlen murede Pillebygning angaar,
ihvorvel den paa ingen .Maade strider imod den. men den
slemmer med tlen gængse Opfatlelse af Bindingsværket.
Endelig bemærker vi, al den !>evægede Fagdeling, d.v.s. den
hvor Hullet er forskudl til den ene Side i Fagel. meget vel
kan efterspores uden særlig Illustration blot ved
Gennem-gangen af Fig. 2a,-b,-c,-d. Ved 2-Dclingen (a) bliver
tlen ene af de 2 Delinger Hul. 2-Delingen i bevæget
Fag-underdeling giver altsaa i Modsætning lil i den hvilende
Fagunderdeling I Losning: Hul 1, Stof 1. 3-Delin-
gen giver enlen den til den hvilende Deling svarende:
Hul -I. Pille 2 eller yderligere: Hul 2, Slof—1,
som ikke lindes ved den hvilende Deling. 4-Delingen giver
som ved den hvilende Deling Hul 2. Slof 2. men
tillige Hul— 1, Slof 3 eller Hul 3, Stof 1 o.s.v.
Vi kan efler delte lortne Begrebel Pille, Sujle (ved Sojle
forstaus saavel n-kantet som rnndi logisk og tillige
saaledes. at vi omfatter baadc Bindingsværket, Murværket og
Sojlehvgn ingen
Pillen er el Plan (og viser sig i Grundplanen som en
Linje), der er omdimensioneret med en Tykkelse. Saar
Planel tvinder ind lit en Linje, d.v.s. al Linjen i
Grundplanen svinder ind lil el Punkl), svinder Pillen ind lil en Sojle.
e: Søjlen er en omdimensioneret Linje (d.v.s. i
Grundplanen et omdintensionerel Punkt).
Opfattelsen af Tingene bliver eller delte, at vi forst
opfatter Tingens Plads (Forlobell og derefter dens Form
(Dimensionen).
Nu kommer min og tiger til mig: „Jamen dette itøder mis
»tte-tiiko Sent. jeg opfatter Afitanden tntlletn rundt Sejler fra Midte ti
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
