Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
lem Rom or Stof* <j, nemlig ved at lårppr Murtvkkelser. ja »agar
Karretvkkelwr ind*’) i .Stoffet* og red at ff prr den »ti« Kant af en
Mur Ul Hovedaagen or den andea til Bitingen, da ril ti pusla*. at
det er en ganske vilkaarlig Mwlr at behandle KoTTelationsnettel paa,
thi det ønskede Forhold q kan kun opnaas een Gang ved denne
Ar-bajdamaade. f. Eka Ted Gadebredde mod Karrebredde næste Gang.
Ted Forholdet mellem Gaard og Husdjrbde. bliver Forholdet ikke alene
.urent*, men uden Mrniug eller fom uflig Relation til de øvrige
Forete« laer.
Opfattelaen bvgger i Virkeligheden paa. at Tingene« Trkkelaer er
en Fejl red dem. og dotte er jo kort og godt en Fejl »ed
Opfattelsen. Vi har med diaae Udtalelser Tillet gendrive den Indvending, der
er rejit imod Midtedelingaprincipet, at det ikke giver .det rene
Forhold*. vi kan tværtimod nu konkluder«, at vi font ved
Midtedeling«-principet opnaar M tamme og rtur Forhale! igennem alle Bygværket«
D*te
Vi skal nu gennemgaa Tavle 11 med Hensyn til visse
Sletninger.
a) Sletning af Stof dele.
Sletning af Midterkarreen. Idet vi »letter den Karre i
Midten, som er af samme Orden som Ai Bi Ci o.s.v., msia
vi ticnke ot, al den store Karre A« Idel vil altsaa sige hele
Tegningen) ikke er Midtekarre i dcu linjere Deling, hvoraf
den tænkes at være en Stofdrl blandt 9, men f. Kks. er
overslr hajre Hjorne. ligesom At er overste hnjre Hjorne i
sin Caruppc og A, overste Imjre Hjorne i »in. Delte Forhold
er netop forsngt underslregel ved Bogstaveringen, idel hele
Tegningen er kaldt A« og A er altid Mærket Tor en Figur,
livis Plads er overste hojre blandt 9.
Sletning af Midlekarrecn samt Karreerne Bi Di Fi Hi
ide graa). Ved denne Sletning vil i Karreen Ai den lille
hvide Midtckarre saml de graa Karreer B« Di Fi H« være
at »lelte. Denne Sletning lærer os. al i-Delingen ved
Sletning kan blive tvetydig, idet der nu ogsaa er Mulighed for
Anvendelsen af d 2. uden at losningen lukker sig,
s»a-ledei at vi ved Dimensioneringen om Punktet A. i S^det
for Stykket AiFt tager ilel dobbelte ind til
Dimensioneringen. Men vi skulde i saa Fald ogsaa have taget det
dobbelte af A« Bi ind ved Dimensioneringen, hvilket havde
givel 5 Karreer i Faraderne i Stedet for som nu 3. Ved
Sletning af hver anden Karre vilde vi saa igen faa 3
Karreer i Facaderne, og da vi tillige fnar samme Forhold
mellem Slof og Bum. som ved den rene losning, ser vi al:
t.oinirvjfii i 4 Ikhny nted Sletning af hver anden Karre
og med d S? er identisk med den rene l.øsning i
ilU-lingsnellet I nted d 1). Sætler vi q i Stedet for 4, ind i
Sætningen, bnr vi en almindelig og rigtig Sætning om
Sletning af Stofdele maar d er 1 og 2|.
Vi skal til Slul blot |>ege paa de Losninger, der
fremkommer. naar man sletter de sorte Slofdele og bevarer
Be-sten og om den losning, at vi kun bevarer de hvide
Stof-dele, skal vi l>emærke. al denne Losning lotalt forsvinder
ved fortsat Omdimensionering.
b| Sletning af Mellemrum fSammenbygning) indfarer el
nyl Format.
Ved denne Sætning er iler forudsat, al »Udmuringen«
uf Mellemrummene Iwlragtes som Stof ligesom Sojleme.
Hvis vi derimod brtragter dem som Bum d.v s. indforer
et tredje Begreb af Karakter som Bum, forcr vi ved denue
Vedtægt Opgaven tilbage til den rene l.osning, men i .’i
»Sloffer* ■ Slof, Hum og Jlhmdi/ig.
Betragter vi imidlertid Blændingen som Stof, bliver
Losningen en Slags Xyboderlosning. som giver Piller i
Facaderne og Sojler i Gavlene (den kan lænkes opstaaet
ved. at Karreerne sammenbygges som vist Tavle II ved de
punkterede Stofdele). Vi indforer altsaa et nyt Formal,
som ikke genlager, men staar i Relation til det givne
Format. Karreernes Antal bliver derved bestemt efter andre
Kegler end den. at de kan danne Blok. og vi faar ikke
lige mange Karreer i hver Facade. Pillen, hvis Definition
vi har slaact fast. kan altsaa siges at opstaa ved forskudt
Dimensionering j: dens Længde bestemmes ved een
Dimensionering. dens Tykkelse ved Underdelingen dertil.
Idet vi erindrer oa, head vi beviste ved Gennemgangen af den
systematiske Dimensionering indenfor Fagdelingen: at PUUbfyHimgeu
maa n}*taa ml en FagortnMimø. indser ri. at denne Fagoverdeting
er afhængig af Antallet af Søjlefag. Fagetrtnlrlimgm er olUaa
ua/-kerttgig af q ag kun af htntyiQ af d.
FagenenMingni maa of mi aa red Sittuimj af Mellemrum tUtr
rerf kombineret .SMnmy af Sojler oj Vrilemrwm
Da nu Fagtallet Sd viaer os, at Antallet af Fag i den ren*
SøjU-bygmog altid er lige. «aa følger deraf, at en simpel Sletning af heert
andet Mellemrum forer til en b«væget FagOTerdeling, og at ri. for al
opnaa deu hvilende Fagoserdelir.g, forst maa aleite hver anden Sojle
og derefter »lette hvert andet af ae derved fremkomne Mellemrum
Denne Operation kan derfor kan foretag«« hvor IHmen«ionenngsUllet
d er højt, og kun naar d er ulige bliver Fagoverdehngen hvilende.
Den almindelige fagdelte Karre. Pillebygningen. kan
ikke opslaa i det geometriske Nel ved cn metodisk
Sletning, med mindre vi indforer det tredje Begreb.
Blændingen. Det le folger af. at den almindelige Karres Piller i
paa hinanden vinkelrette Facader ligger i Vinkel Tor
hinanden og altsaa ikke gentager Formatet.
Begreberne Stof og Hum kan vi ud fra vore
Forudsætninger lige saa godt definere saaledes: Stof er del. vi
be-hnndler. Bum cr det vi lader ligge, og vi kan saaledes
indfure et nyt Begreb vol at indfore cn ny Definition,
almindeligere end den forste: Stof er det vi behandler paa
een Maade. Bum er det vi behandler paa en anden
Maadc
Vi har berørt Begrebet .forskudt Ihnensiunering*, vi skal nu
bio! tilfoje, at meden« Tavl« II er diraensioneret saaledes, at
Forholdet mellem tilsvarende Sluf og Stof er 1 eller ved den visle
Sammenbygning (det punkterede |>aa Tavle II) Forholdet mellem
tilsvarende Stof i vinkelrette Retninger - t|. saa kan ri ogmaa tænke o«
en Løaning, livor tilsvarende IHmensiooer falder efter en
Kvotient-række, altsaa hvor del enkelte Billede ikke viser lige store Figurer
(som A, II, C, paa Tavle II) men derimod i en geometrisk Kække
faldende Størrelser efter en bestemt Retning (Waguer-I’etersan,
Bebyggelsesplan for Hirtshals?) Denne losning maa dog ogsaa opslaa
af den ren« Søjlebygning ved Sletning
Det er Hensigten med dia«« Antydninger om Sletningen og det
den indeholdte Begreb, den forskudte Ihmeiulonenog, at giv« den
interesserede Vink om, hvilke Undersøgelser der her kan foretage«,
id«; jeg mol Hensyn til Korrigenngen af Heeultatemr henviaer til
Sætning 7 med lilhøreude Induktiomberi*. Sletningen er en Viden*
•kali for sig og kræver »m særlige Afhandling.
Vi skylder endnu at bevise cn Hovedsætning, sum
skulde give Berettigelsen for hele vort Arbejde, vi kan
forme den saaledes
Enhver melotlisk l.osning i det geometriske Set uil ogsaa
vise sig metodisk ned en Analyse efter del her udviklede
UidtrdrlintfSprincip.
Ved det melodiske vil vi forslau Forholdsmæssigheden
og Ligedaunelhedeii, saaledes som den er indeholdt i
Sætning 7.
Ft fuldstændigt Bevis for denne Sætning tillader
Pladsen os ikke at fore. vi vil kun antyde et saadant for det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
