Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tiden. idet vi vil adskille Kunstarterne i dem, hvor Tiden
er Funktion (Musik, Dramatik. Litcralur) og dem, hvor
Tiden ikke cr Funktion (Arkitektur. Maleri, Skulptur og
Anvendelsen af Hilled virkning og Tableauer, i- Dans og
Dramatik). Som Kksempcl vil vi behandle Musikken. Det
staar os da klart, nt naar Tiden cr det Ordensatribut,
hvorefter Musikkens Følge af Noder dannes, kan der ikke være
Tale om primær Symmetri i Tid, fordi negativ Tid ikke
eksisterer, og da negative Noder heller ikke eksisterer, kan
der heller ikke være Tale om primær Symmetri om dette
Atribut (Tonehojden). Heller ikke med Hensyn til Styrken
af Musikkens Lyd kan der være Symmetri, fordi del
modsatte nf Lyd ikke eksisterer, men Lydens Nulpunkt, Pausen
kan markeres, fordi Tiden samtidigt (i Takten) markerer
Nulpunktets Plads. Primære Symmetrier maa altsaa helt
afvises fra Musikken, medens der derimod er rig Mulighed
for sekundære Symmetrier. Da Tonehojden kan have
Maksimum og Minimum, og da Tonestyrken kan være Nul og
størst, da Tempoet kan være stigende og faldende, har vi
her en Række Kulminationspunkter. Noderne. Styrken og
Tempoet kan ogsna grupperes om Fortætningspunkter og
Fortyndingspunkler.
Retningen som Funktion. Musikken og de andre
Kunstarter, hvor Tiden er Funktion, ser vi beherskes af
cn Ensretlclhed. som udelukker primære Symmetrier. Ganske
anderledes stiller det sig med Arkitekturen, Maleriet og
Skulpturen. Vel opfatter vi ikke et Maleri, et Bygværk, en
Figur i eet Moment, men del afgørende er. at
Opfattelses-ordnen er ligegyldig. Med Kunstværkets Genstandsmæssighcd
opstaar naturnødvendigt Muligheden for primære Symmetrier,
for Indførelsen nf det positive og negative, men medens
vi i Arkitekturen ikke arbejder med Drejninger og
Storreisen af Drejningen (som danner en numerisk Række), men
kun med linære Symmetrier og opfatter disse Symmetrier
som et kunstnerisk Maal. arbejder Maleriet og Skulpturen
med Retningers Forhold i Plan og Rum, og
Retnings-forskydningen er ikke for dem Maalet, mrn Elementet.
Retningen og Farven er dc to Ringfunktioner (af ganske
parallel Art), som Maleriet arbejder med. Den lineære
Symmetri som Maal opgaves allerede i Skulptur og Maleri i
den førgrxske Kunst.
Vi vil nu i de efterfølgende Linjer fremstille en
fuldstændig .Estctik for den foreliggende Arkitektur, saaledes
at vi ikke lader noget af dens Omraader ligge hen, og
saaledes at vi ikke lader noget x blive tilbage under
Kategorien »Smag, Følelse, Fornemmelse«. Vi vil netop vise,
at der inlet x findes, men at alt foregaar aldeles
bogholderi-mæssigt. I den Hensigt vil vi opstille et Skema, som
fuldstændig skal karaktrrisere den foreliggende Arkitektur.
1) O r de n s at ri bu 11 et.
Monumentalitet.
Starsle Afstand, Nulpunkter, inverse Begreber,
monumentale Rækker, tætte Ra’kker, »den menneskelige Størrelse«,
Akcenluering, Forvrængning og Forvrængningsprincippcr,
det synsmæssigc, Lettelse af Syntesen. Monotonilet,
Profilering
2) Rctningsatributtet.
Symmetri.
Lineær Symmetri, Tyngden i Arkitekturen, plan
Symmetri.
1) Ordensatributtet.
Den almindeligt fremsatte Opfattelse af Monumentalitet
er denne: Paa den givne Plads, hs’ad enten det er en Facade
eller en Plan, Ixir anvendes saa faa Motiver som muligt. Vi
kan ogsaa udtrykke det saaledes: Mellem de Elementer, vi
anvender i Arkitekturen, opnaar vi Monumclalitet derved, at
vi giver laddene storst mulig Afstand. I den Række af
Eksempler i det foreliggende Byggeri, hvor der kun er Tale om to
Led, og hvor der er Mulighed for Anvendelsen af Nulpunkt,
ser vi derfor altid Nulpunktet anoendt. For Eksempel er sort
ganske overordentlig anset i den moderne Arkitektur, on
det er klart, al man ved Ans-cndelsen af sort opnaar størst
mulige Afstand til de lyse Farser. Ved Anvendelsen af sort,
hvidt. d. v. s. to Nulpunkter, opnaar man indenfor
Lyi-lærcn Monumentalitetens Kulmination. Paa cn noget anden
Maade stiller det sig med Hensyn lil Ornamentikken og
dens Anvendelse i Arkitekturen, thi her’ kan ganske vist
Rækkens ene Yderpunkt, den bare Flade, fremstilles, men
Rækken er ubegrænset gaaendc mod rigere og rigere Ud
smykning. Hvor Forholdene for Eksempel ved Begrebet
Dimension udelukker Anvendelsen af Nulpunkt, bliver
Rækken af lo monumentale Led blot nt opfatte som
Anvendelsen af storst mulige Afstand og der er ingen Grænser
for. hvor monumental Opgaven nd denne Vej kan gores.
Vi ser, at i det førnævnte F^kscmpel med rig Udsmykning
og ingen Udsmykning kan der tillige opstaa en mærs Mo
numentalitel (Anvendelsen af storsle Afstand) i den hare
Flades store Udstrækning og den rigt udsmykkede F’lades
ringe Udstrækning, som ogsaa anbefales af de moderne
Arkitekter (ved Profilering! som overordentlig virkningsfuld.
Vi vil imidlertid undersøge Sporgsmaalet om
Monumentalitet i en Række af liere Led. idet vi kalder det forsle
Led for x (og forudsætter, at det ikke el Nol), vi
paa-staar da. at det næste Led i Monumentalitctsrækken bliver
x X ’lor °R <1*1 næste \ X *1<>r X s,or og saaledes videre,
med andre Ord en Kvotientnrkke i Kvotienten s tor.
Vi vil først spørge, hvad er Leddene. Elementerne i
Arkitekturen? Ja, dette har jeg sogt at give Oplysning om
i Artiklen om Plads og Form. Det cr i alt Fald klart, at
to Led enten maa tilhore samme Højde i
Monumentalitets-rækken og altsaa være lige store (to Vinduer) eller ogsaa
tilhøre forskellige Højder i Munumentalitelsrækken og enten
have Afstanden stor eller stor X *,or ’Her endnu slorre
(to Led med Afstanden stor kan for Eksempel være
Vinduet og Porten paa et Hus). Endeligt kan vi spørge, er
det rigtigt, at det bliver cn Kvotienlrække i stor, kan det
ikke lige saa godt være en Differensrække i stor. saaledes
x, x -f- stor x -f- stor -f- stor o. s. v , nej, en saadan
Række kan det ikke være, tbi i saa Fald vilde Afstanden
mellem de forskellige slorc Elementer virke forholdsvis
langt mindre end mellem de første smaa Elementer i
Rækken. Vi opnaar kun den stadige Monumentalitet oed
gennem alle Hakkens (irader at bevare Forholdet stort mellem
to efter hinanden kommende lsd Vi har saaledes vist. at
Monumentalitetsrækken er en øjemassig Kvotientrække i
Kvotienten stor, at den er øjemæssig, understreger vi ved
at kalde Kvotienten »stor«, og det maa staa os klart, at
Nøjagtigheden i en snadan øjemæssig Kvotientrække er
overordentlig ringe. Vi skal nu undersøge F’orboldcne med
Hensyn lil Kvotientrækkens forsle Led x, det kunde synes
indlysende, at delte x ogsaa maatte s-ære stort — skal
det være stort, saa lad det ogsau begynde stort, men denne
Tanke er kun betinget riglig, nemlig, nuar der kan være
Tale om, nt I,eddct i sig selv og revet ud af sin Relation
med de andre Led kan virke storl. hvad det ingenlunde
altid kan. Ikke el eneste l.cd i Rækken fra hvidt til sort.
Endepunkterne medregnet, virker stort eller lille, og dog
kan der dannes monumentale Rækker i denne Række (den
monumenlaleste faar som sagt kun to Led sort og hvidt),
og paa lignende Maade gaar det med alle de Begreber, vi
kan ordne i Række efter, det er først, naar vi indfører
Begrebet normal Slurrelse paa el Element, at vi kan
anvende Betegnelsen stor paa det enkelte Element.
Dette Begreb, normal Størrelse, vil del praktiske
indføre i Arkitekturen med Hensyn lil visse Ting, Døre,
Vinduer osv., og der sil eftcrhaandcn danne sig en Praksis
med to ret nær ved hinanden liggende Intervalgrænser,
som bestemmer Begrebet den normale Størrelse i de
forskellige Tilfælde. Kr dette ikke Forholdet, som for Kksempel
ved Lyslæren, kan x blot lægges saa nær ved Rækkens
FJndepunkt som muligt, dog vil x aldrig kunne blive Nul,
d. v. *. Nul vil i og for sig altid falde udenfor den
nøjagtige Monumentalitetsrække, men del stærke Anvendelse
af Nulpunkter i den foreliggende Arkitektur (de bliver jo
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
