Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SELVBIOGRAFI
AF PUBLIUS OVIDIUS NASO
(TRISTIA IV. BOG 10.)
OVERSAT AF WALT ROSENBERG
EG, der saa muntert engang har digtet om Elskovens
Sotime,
Eftertid, delte dig *ltrev: laer mig at kende deri!
Sulmos Egn er mit Hjem, med dens Væld nf kolige Kilder.
Niti Tusinde Skridt fjernet fra Romernes Stail.
Her blev lil Verden jeg bragt; og Anret, om du mig sporger:
dengang i Slaget de to Konsuler beggr blev dræbt
Nævne jeg kan, om jeg vil. al af gammel Slægt jeger runden,
ikke ved Tilfældets Gunst vandt jeg blandt Riddere Rang.
Ej var jeg ældste Skud. Forsi næsi min Broder jeg fodles,
tolv er dc Maaneders Tal. som han var fortid for mig.
Bamle for ham og mig var Venus Fodselens Stjerne,
og paa den samme Dag Fodselens OlTer vi guv.
Under den Femdngs Fest, hvor Minerva, den Va-bnede,
fejres,
var det den forste, som rod farves af Kampenes Blod.
Tidligt tærtes vi op. og med Omsorg Fader os siden
sendte til Rom, hvor vor Fod ledtes af kyndige Mæntl.
All fra sin gronneste Tid min Brodér Veltalenhed dyrked.
Forums, det ordriges. Sværd fodt lil at svinge han var.
Jeg, mens end jeg var Barn, kun higed mod Digtningens
Kranse,
Musen, den himmelske Mo, stjaalent mig drog til sit Værk
Fader formaned mig ofte: >I~æg bort den unyttige Syssel’
Selve den store Homér efterlod ikke en Hvid.«
Talen bevæged mit Hjærle, og bort fra Helikon drog jeg.
mens jeg i ubunden Stil proved al forme mil Sprog.
Ordene dog af sig selv sig fujed i digterisk Rhylme,
alt hvad jeg sagde blev straks — hvad jeg end vilde —
lil Vers.
Mens nu med sagleligt Fjed sig fremad Aarene lisled.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
