Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Thjodolf - VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
94
kjæmpet Helene for sin lille skats liv. Og den
tredje natten levet han endda, og moren laa frem-
deles paaklædt paa sengekanten. Hun byttet
varme omslag paa den lille glohete kroppen og
kolde omslag paa den brændende pande. Det
var kanske ikke bra hun laa der — det varmet
vel litt, men det var som det gav litt ro til gut-
ten at han kjendte hende nær sig. Snakke kunde
han ikke mere, men han grep fat i hendes hæn-
der og armer og klær og haket sig fast, naar han
lot til at være litt bevisst.
Og under den sidste strid var han i Helenes
armer. Hen paa morgenen, da det var dagslyst
ute allerede og stærene fløitet i haven, døde
Thjodolf.
— Om kvelden, da Helene gik fra det lille yn-
dige pyntede liket i dagligstuen og skulde prøve
at lægge sig litt ute paa kjøkkenet, saa hun at
der var blaagrønne flekker paa armene hendes,
hvor Thjodolf hadde klemt med de smaa fingrene
sine 1 dødskampen.
Julius kom ned til begravelsen i følge med Fanny
Erdahl. Moren saa usigelig forgrædt og elendig
ut under krepsløret. Hun gjorde i det hele ind-
tryk av at være svært nedfor; endda hun var nok-
saa bra klædt i nyt sort tøi — hun hadde en god
plads i en systue ute paa Grinerløkken, efter hvad
hun selv sa — saa maatte Helene tænke paa en
husvild katte igjen. Hun skjønte nok at Fanny
hadde hat noget vondt hvilende paa sig ogsaa før
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
