Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Thjodolf - VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
95
dette med Thjodolfs død kom til. Helene stelte
saa bra for hende som hun kunde og hadde gjort
istand loftsværelset — hun hadde ikke lyst at
lægge hende paa stuen, der Thjodolf var død —.
Men noget større at si til Fanny hadde Helene
ikke.
Begravelsesdagen regnet det. Det var grænses-
løst trist paa kirkegaarden — den lille sørgeskare
stod under paraplyer om den aapne grav. Da
mulden fra prestens skuffe faldt rislende ned mel-
lem kransene paa kisten, maatte Helene ta moren
under armene; det saa ut som Fanny skulde gaa
overende, og hun stønnet som et dyr i nød.
Helene selv kunde ikke graate. Det var som
sjælen var verket ut av kroppen hendes i de sidste
dagene. Likfølget kom hjem, og Helene gjorde
færdig middagen; det var kalvestek og lagkake,
som hun hadde bakt dagen før. Det var de ret-
terne hun hadde tænkt at ha paa Thjodolfs kon-
firmationsdag; Helene visste neppe selv, hvorfor
hun hadde valgt det netop — det var kanske for
at prøve vække smerten tillive og kjende, at hen-
des hjerte var ikke ganske dødt, at hun kunde
graate endda, naar hun mindtes alt hun hadde
drømt for ungen sin. Hun mindtes det, mens hun
stelte maten, skrællet poteterne og laget saus,
men graaten kom ikke. i
Utpaa kvelden holdt det op at regne. Det an-
get livsalig av bjerkenes musører og heggeskud-
denes svette em, da Helene stod paa bislagtrappen
og sa farvel til gjesterne. Fanny tilbød at hjælpe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>