Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gunvald og Emma - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
119
eller han læste noget haanlig om religionen i
avisen. Men det hadde ogsaa gjort et ubehagelig
indtryk paa ham, naar Klara fik det med at være
religiøs — hun hadde hat rier av det undertiden.
Nu paa hospitalet var hun igjen blit vakt og hadde
snakket svært meget om synd og omvendelse og
naade, men han hadde bare følt sig brydd ved det.
Men nu i denne tidlige morgen, da jorden laa aske-
graa og sluknet, da var det som hans sjæl bølget,
steg og sank, steg og sank og steg igjen og svæ-
vet mot det voksende gyldengry, i forvissning om
at Klara var gjemt etsteds inde i glansen.
— Han hørte de var paa benene i fjerde etage,
og han gik op og ringte paa.
,Åassen er ”e,* spurte Laura og stoppet og stir-
ret paa manden, hvis ansigt og øine skinnet gjen-
nemsigtig bleke.
»Ja naa har a Klara det godt," sa Gunvald
stille.
Mathilde og Helga holdt paa at klæ paa sig.
Faren gik bort og tok en 1 hver haand:
Naa faar dere komme hjem da, barna mine.
Ta a Guldborg, du Mathilde —*
Han løftet Nelly op paa armen. De to smaa sov
endda. Laura protesterte — ungerne fik da faa
paa sig klærne først. Og frygtsomt bød hun ham
kaffe — Ruud var jamen saa rar at hun blev rent
fælen. Han saa mest ut som en død selv, der gik
igjen, sa hun efterpaa, naar hun snakket om det. —
Han bare rystet paa hodet og samlet op smaa-
pikernes klæsplagg, tok dem paa armen, Og han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
