Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gunvald og Emma - I - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
120
gik ut, bærende Nelly som sov, med Mathilde og
Helga storgraatende ved siden av sig. Saa tok
Laura Guldborg og fulgte efter ned i tredje etage.
»Ta a Guldborg du, Mathilde,* sa han 1 entré-
døren. Laura trodde han vilde smelde den igjen
like for næsen hendes, men saa var det akkurat
som han vaaknet litt:
»Ja — tak for altingen da, Laura,* sa han før
han lukket døren pent og stille.
Han la de to sovende smaa paa sengen. Og han
trak de to store, som graat høiere og høiere av
forskrækkelse over farens underlige færd, hen til sig:
»PDere skal ikke graate saa, barn. Naa har å
mamma det saa godt, saa godt. Mamman deres er
hos Jesus naa, barn — oppe i himmelen, det er
der hu er naa —*
Han seg fremover bordet. Og de to smaapiker
satte i et vildt skrik av skræk, da det gik op for
dem at faren graat.
GP
Gunvalds liv gled noksaa stille og rolig i de
første par aar efter konens død.
Han følte ikke nogen voldsom sorg efter hende.
Slitet gjorde sit til det — den lange arbeidsdag
paa fabrikken, og hjemme omsorgen for børnene.
Dagene gik, den ene lik den anden, med de enkelte
merkedage indimellem, juletræfesten 1 foreningen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
