Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
18 Regnskabets dag
KAREN. Du omgaas da ikke Nive? (Martine tilbage.)
ARTHUR. Omgaas! Han er jo ti aar ældre end far.
Men det er en satans hund. Man kan tale med
ham.
KAREN. Saa dét kan man. Du som synes, Fristrup
er tarvelig — —
ARTHUR. Ja, men Nive er kunstner, mor. Han har
temperamentet. Han lever paa randen af helvede.
Men du skjønner aldrig det. Du skjønner ikke
rigtig far. Ikke mig heller. Du er bondepige. Bon-
detaus.
KAREN. Er det af din far eller af impressionisten, du
lærer at foragte din mor?
ARTHUR. Lille, lille mor. Saa saa! Jeg båre tænker
saa mangt. Paa indflydelser. Arv. Jeg ligner far
mere end dig. Men jeg ligner dig ogsaa. Jeg kunde
ikke nøje mig med at gaa omkring og tænke og
bygge og puste over ende korthus. Jeg klør i fing-
rene efter tunge løft. Det maatte heller være lidt
galt tænkt.
KAREN. Jeg, jeg, jeg, jeg.
Arthur, fortæl mig, hvad du vilde betro din far.
ARTHUR. Ikke tale om.
KAREN. Din far er syg. Ser du ikke, at han er syg?
ARTHUR. Far? Hvad siger du? Hvad mener du?
KAREN. Vi maa skaane ham.
ARTHUR. Fy, du mener, han er gal. Vogt dig, mor.
KAREN. Mister jeg dig, mægter jeg mig ikke længer.
Synes du, det er rigtig, at han lægger alt øde for
os? Hvordan bruges gaarden? Hvordan forvaltes
din ejendom? Han lar husmænd og kunstnere og
alskens krapyl æde din arv.
ARTHUR. Vilde du, han skulde knipe? Jeg vil ogsaa
være seigneur, naar min tid kommer.
KAREN. Men om din tid ikke kom?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
