Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Regnskabets dag 17
ARTHUR. Ja, men han er mild. Han er mildere end
dig og alle mennesker. End mig ogsaa.
KAREN. Hvad vilde du spurt ham om?
ARTHUR. Det siger jeg ikke. Jeg har gjort noget.
Noget galt, som jeg er soleglad for. Noget rent for-
færdelig.
Men far skal vide det. Ikke du.
KAREN. Men jeg er din mor.
ARTHUR. Det faar ikke hjælpe. Det er ikke, fordi
han er min far, jeg vil betro ham alt. Det er fordi
han er klok og god, og fordi han ikke ønsker noget
af alt det, du og de andre ønsker.
KAREN. Hvad ønsker jeg, som er galt. Jeg har ikke
stort igjen. Ogsaa dig er jeg nærved at miste. Jeg
ønsker bare at beholde det allerdyreste.
Arthur, lad ham ikke lære dig at bli haard.
ARTHUR. Far?
KAREN. Ja mig har han engang for alle forladt —
alene og bitteliden som du siger.
ARTHUR. Aa pyt mor. Du overdriver. Du lar dig
henrive af dine stemninger som alle kvinder.
KAREN. Aa lille bitte mand! Jeg maa le i al min be-
drøvelse.
ARTHUR. Der kan du se, jeg har ret. (De ler. Martine
gjennem stuen med et bræt med flasker og glas.)
ARTHUR. Han er derinde? Med Fristrup?
KAREN. Ja.
ARTHUR. Jeg kan ikke like Fristrup. Kan vel du
heller like ham, mor?
KAREN. Aa jeg! Vi har saa faa venner.
ARTHUR. Men han er tarvelig. Han begriber ikke
et muk af far, og jeg tror ikke, han under ham
godt. Han gaar her og sniger. Det han slaar om sig
med i Stortinget er herfra. Det siger Nive.
2 — Nils Kjær. Il.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
