Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Regnskabets dag 63
NIVE. Nei, han er mig usympatisk. Hans fremgangs-
maade overfor dig blandt andet —
FINN. Nok om det. Sølvtøiet er dig vel undt. Du har
hævet det sidste af din fædrene arv og slidt den
med helsen. Vi er kvit.
Kan du huske det eventyr jeg engang fortalte dig,
og som du siden har fortalt mig igjen, om stemmen
i ørkenen, om latteren? Du vilde male den, fordi
I altid vil male stemmer og spille farver, I moderne
kunstevnukker, men eventyret var godt.
Al forandring, al vækst og udvikling er bare om-
flytning. Det samme om igjen og paa en anden
maade. Og roper vi paa en, som skal komme, saa
svarer latteren, af alt det, som er.
Og vi selv? Ingenting er uforanderligere end vi
selv. Livsfølelsen, de kvintin sjæl, som faldt i vor
lod, og som er de eneste, som tælles paa regnskabets
dag, eller gjærningerne, som fortsætter sig automa-
tisk gjennem slægtleddene — — Jeg som har prøvet
at la være at handle, at la begivenhederne følge sit
løb uden indgriben og retledning, jeg har fuldbragt
et værk i mine fædres aand — en omflytning til in-
gen nytte, til spild, hvis noget i verden kunde
spildes.
KAREN. Du angrer?
FINN. Hvad skulde jeg angre? Vi er de samme, alt er
det samme. Nive der er den samme. Tror du han
blev tyv først nu, med leiligheden? Og tyv? Han
har stjaalet sin egen eiendom, stjaalet fra sig selv,
han som alle. Nei, jeg er træt af den ensformige
mangfoldighed af gjentagelser. Forleden da Fri-
strup og Nive aabnede sit skumle komplot om at
forgi mig med tvil, følte jeg mig som en gjenganger,
man vil forgive under en seance. Jeg havde oplevet
det før.
Gaa hjem, Nive, og sov ud din siste rus paa arven.
Dit billede vil aldrig bli anderledes end det er. Det
hvide lærred illustrerer ideen — ørkenen.
ALEXANDRA. Og alt dette for det lumpne sølvtøi. Jeg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
