Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
144 For træet er der haab
HUSTRUEN. De tror ikke at han kan leve?
VENNEN. Jeg tænker ikke nærmest paa den side af
sagen. Men at en mand paa sæt og vis demorali-
seres af sin frygt for ophøret, at han blir ringere,
kleinmodigere og mere selvopfyldt end det var hans
egentlige natur at være, det finder jeg beklem-
mende trist.
HUSTRUEN. Men tror De ikke det maa saa være? Er
De sikker paa, at De selv vilde være sterkere?
VENNEN. Nei, jeg svarer ingenlunde for mig selv. Det
er vel sottesengens forbandelse, at ens sjæl tar
skade af den. Jeg havde en ven som paastod at
den eneste naturlige død var døden paa slagmar-
ken. Den skaåaner en for alle ydmygelser.
HUSTRUEN. Aa Gud, aa Gud! Jeg er saa træt og saa
bedrøvet. Og jeg har daarlig samvittighed, for jeg
føler med en slags skræk, men egentlig uden dy-
bere sorg, at han glir væk og blir mig fremmed og
jeg en fremmed for ham. Idag før De kom sa han,
at han ikke havde brug for mig. Tror De han
mener det?
VENNEN. Han mener det vel i det ene øjeblik og ang-
rer det i næste.
HUSTRUEN. Talte han til Dem om — doktoren?
VENNEN. Nei, det var væsentlig religiøse tvil som
optog ham.
HUSTRUEN. Ja hvilke andre skulde det være?
VENNEN. Det er no som heder at tvile paa alt. Jeg
har bare et indtryk af, at han ikke stoler videre paa
vor fælles ven som læge. Og deri kan jeg være
enig. (Han tænder en cigaret.) Faar jeg lov?
HUSTRUEN. Han modtar besøg af en prest. Tænk
Adolf! ’
VENNEN. Det vilde jeg ogsaa gjøre i hans sted. Vi
andre er daarlige trøstere.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
