Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
WERTHER
Der hænger en sød, muggen duft ved de gamle
rococobøger — en duft som af de epistler i fin, snørk-
let skrift paa tynde, falmede ark, som de gamle,
gamle damer gjemmer blandt tørrede lavendler i sine
mahognitræs komoder.
De, som var unge for hundrede aar siden, fældte
mange taarer og udstødte mange sukke over disse bø-
ger. De stærkeste hjerter bankede, og de svageste
hjerter brast; men tiden gik, de unge blev gamle, og
lidt efter lidt har møl og rust skimlet, om ikke for-
tæret, levningerne fra vore oldfædres ungdom. Vi,
som nu regner os for unge, finder at rococobøgerne
er gammelmodige og sentimentale, men vi nedstam-
mer heller ikke fra dem, der havde de svageste hjer-
ter:
De gamle bøgers helte var elskere og intet desfor-
uden. Inden de finder sin elskovs gjenstand, gaar de
stille og sørgmodige omkring, med Homer eller Ossian
i lommen og deklamerer over naturen. Byernes
sværm og selskabslivets tomme etikette er dem en
gru: den landlige ensomhed, de fromme, patriar-
kalske sæder, de enkle enfoldige mennesker er den
kosteligste balsam for deres hjerter. Og her i lands-
byen eller paa den afsidesliggende herregaard finder
Saint Preux sin Julia og Werther sin Lotte, og fra
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
