Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
18 Werther
den udslagne nat lyttede jeg til hendes jammers
klage; brølende var vinden, og skarpt piskede regnen
mod bjergets side. Svag blev hendes stemme, før mor-
genen gryede, og bort den døde som aftenluftningen
mellem klippernes græs. Beladet med jammer døde
hun og lod Armin allene! Men ofte ser jeg, naar maa-
nen synker i havet, mine børns aander vandre sam-
men i dæmringen i traurig endrægtighed !y»
Og efter dette lirumlarum «brød der en strøm af
taarer frem af Lottes øjne» og skaffede hendes for-
pinte hjerte luft. Og Werther kastede bogen og fat-
tede hendes haand og græd de bitreste taarer. Lotte
hvilede sin pande i den anden og skjulte sine øine i
lommetørklædet. Begges bevægelse var frygtelig. De
gjenkjendte sin elendighed i ædlingernes skjæbne, og
de følte begge det samme, og deres taarer flød sam-
men. Werthers læber og øine glødede mod Lottes
arm; en gysen overfaldt hende, hun vilde fjerne sig,
men smerte og deltagelse laa tyngende som bly over
hende. Hun drog tungt aande for at komme til fat-
ning og bad ham hulkende om at fortsætte (med
Ossian!), bad ham derom i himlens navn. Werther
sitrede, hans hjerte vilde briste, men han tog atter
op bladet og læste med taarekvalt stemme videre (i
Ossran VE
%
Og alligevel, — Weltschmerz — kald den forloren-
hed, sentimentalisme, rococo! Den er dog evig som
slægternes skiften; den kommer igjen med hver
vaar. Thi hver slægt fødes med en spænding og en
forventning, som gaar ud over de ældres, og som er
uforstaaelig for de ældre. Mellem det gamle og for-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>