Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Giordano Bruno 61
som aand. Begge er det samme, og dette ene og
samme er Gud.
Denne monismens grundidé udtrykkes først i
vesterlandenes filosofi af Giordano Bruno, og efter
ham klarest af Spinoza. For dem begge indesluttede
denne idé summen af al religion, men medens den
store israelit sammenfattede den i matematiske foriæ-
ler, henrev den italieneren til hymner.
Tiden skjænker alt, skriver han i forordet til en af
sine bøger, og tiden tager alt. Alt omveksles, men
intet gaar tilgrunde. Men der er en, som ikke kjen-
der omskiftelser, en som alene er evig og i evighed
vedbliver at være den samme. Med denne filosofi
svulmer min sjæl, og mine tanker herliggjøres .....
Religionerne bliver for denne filosofi ligesaamange
forvanskede former af religionen. Brunos holdning
overfor protestantismen som overfor katolicismen er
den samme. Han anerkjendte dem begge, men kunde
ikke slutte sig til nogen. Han tilhørte renæssancens
frimodige, livsstolte mennesketype og kunde vanske-
ligt forsone sig med kristendommens livsforsagende
lære. Hans eget liv var fuldt af afkald, af utrætteligt
arbeide og af haard modgang; men han undte sig
den delagtighed i livets leg, som er forstaaelsens og
medglædens.
Han var kirkens første store fiende. Han var den,
som for alle kommende tider har nedbrudt autori-
tetsprincipet og stillet i dets sted den frie søgende
mennesketanke. Med føje dømte kirken ham til baa-
let, og med rette slyngede han mod inkvisitorerne
disse sine sidste uforglemmelige ord: I frygter mere
for at dømme mig end jeg for at modtage eders dom.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
