Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
26. FEBRUAR 1902
(Paris).
I et halvt aarhundrede ubestridt herskeren over
den europæiske poesi og med et verdensry, der mere
end Goethes, mere end maaske selve Shakespeares
var grundlagt paa en dybt ned i folkene rækkende
kundskab om hans værk og hans liv! I samfundslag,
hvor Hamlet eller Faust er navne med utydelig me-
ning, har romaner som Notre Dame og Elendighedens
ofre været høit skattede og velforstaaede skrifter. Den
store digters mængdegunst paa begge halvkugler
skyldes fornemmelig hans prosaværker — hans poesi
er som al poesi uoversættelig — og i prosaværkerne
mindre deres kunstneriske fortrin end deres brede
almenfolkelighed. Jeg finder i farten intet bedre ord
—: Der raader over den ganske verden en saa urok-
kelig enighed i anskuelserne om sandt og falskt,
godt og ondt, ret og uret, at menneskeheden for-
længst vilde været durch und durch moralsk, hvis
ikke uenigheden forbitret reiste sig, hver gang en sag
eller gjerning skal stemples som god eller slet vare.
Istedenfor lidt skepsis, istedenfor lidt venlig foragt
for den moralske harmfuldhed, som alverden syder
af ved synet af alverdens synder, istedetfor lidt Moli-
ére, lidt guddommelig gelassenhed har Hugo al mæng-
dens sunde nidkjærhed i blodet, ligesom han besidder
SER RE stemet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
