Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
August Strindberg II 229
kymret kritik, naar den ikke noksom maatte advare
mod Ibsen. Ogsaa Ibsen var jo kjendt som en for-
faldsdigter, som en negativismens apostel, et de-
struktivt element i aandens verden. Men han synes
at skulle overleve adskillige af de gode og opbyg-
gende magter, som paatog sig at neutralisere virk-
ningen af hans nye ord. Det egentlige forfalds men-
nesker, de egentlig negative aander, er nemlig de,
som ikke sporer det nye ords veie. De paastaar,
at de ønsker vegetation, men de tramper paa den,
hvis dens former ikke ligner deres yndlingsfossilier.
Von Heidenstam har givet sine artikler overskrif-
ten «Strindberg set gjennem kikkert». Men for den
iagttager, som holder kikkerten bag frem, blir selve
Stockholms slot den rene ubetydelighed. En lidt
større mand vilde overfor Strindberg, om mennesket
var ham usympatisk, om digteren stod ham fjern,
om tænkeren og granskeren ikke besvarede hans
første de bedste spørgsmaal — en lidt større mand
vilde studset overfor fænomenet Strindberg. Han
vilde tænke: ogsaa for mig gives der i livet mange
problemer, men de fleste lader jeg omkomme i
skyggen af halvbevidsthed. Jeg forlanger ikke svar
og faar ikke svar, fordi jeg ikke engang formaar at
stille spørgsmaalene.
Saa lever der samtidig en mand, for hvem alt er
problem — en besynderlig mand, for hvem blomsten
og stenen, sandkornet og stjernen, bygningen af
hvert organ, ordet i hvert sprog er døre ind til store
hemmeligheder.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
