Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
230 August Strindberg II
Ing
«Historiska Miniaiyrer» — — disse to bind for-
tællinger fra alle tidsaldre udgjør en digters ver-
denshistorie, hans privatpersonlige verdenshistorie,
historien presset ind i den tankekreds, hvori digte-
ren netop er hildet . .. Over historien har en digter
selvfølgelig samme ret som en videnskabsmand. Den
kritiske historiker vil finde ud, hvad der virkelig
har fundet sted, prøve kildernes renhed, skjelne mel-
lem det egte, det uvisse og det absolut uegte. Men
hvad der ikke har fundet sted eller engang har kun-
net finde sted, hvad der ligger udenfor al mulighed,
altsaa det absolut uegte, har havt mindst ligesaa
megen forvandlende og fremdrivende kraft i ver-
den som det reelt stedfundne, det faktiske. Derfor
kan digterhistorikeren, som tager traditionerne uden
sigt, og hvis fantasi gjenstraaler noget af den tro,
som gav dem liv, gjøre historien ialfald rundere og
fyldigere og sandsynligere end den lærde, for hvem
den er en mumie begraven i tvilsomme dokumenter.
August Strindberg triner ind til forgangenheden
som den, der ikke kjender lukkede døre. Hans ra-
ske skridt gir gjenlyd i tidens korridorer. «Den
gamle Schatullmakaren Amram bodde vid ålfstran-
den i en lerhydda tåckt af palmblad . ..» begynder
han beretningen om Mose fader og den ægyptiske
trældom. Men ogsaa hvor han ikke som i den lyk-
kelige orient kan bygge paa milieuets og sædernes om-
trentlige uforanderlighed fra dagenes begyndelse til
deres ende, giver han med kraftige strøg smaa hver-
dagsscener som ramme om den historiske person
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
