Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BÆR August Strindberg 1IL
hende. Han kan træde ind i koret igjen, hvor han
maaske hører hjemme ... Hvem ved?
Dette er i et flygtigt omrids handlingen, som ud-
spilles i anden akt, men fuldt saa vigtig som hand-
lingen er den stemning, som anslaaes ved scene-
riet og de smaa samtaler i første akt og atter gjen-
optages i tredie. Og denne stemning var ypperlig
truffet ved Nationalteatrets forestilling. Skulde der
indvendes noget, maatte det være, at spillet er saa
dæmpet, selve stemmerne saa lave, at salonen og ra-
derne neppe fuldt og rigtig opfatter, hvad der siges,
og hvad der foregaar. Det kan rettes paa. Halfdan
Christensens spil i den aldrende hovedpersons rolle
var fremragende kunst. Hans angst for livsufreden,
fortiden, gjentagelsen af det, han endelig er færdig
med, hans dvælen ved de gode minder, hans pietet,
og paa den anden side hans snerrende indignation
over forstyrrelsen, hans magelige egoisme, hans
smaalighed og heftighed . .. alle træk var samlet
til en kraftig og anskuelig karakteristik af den
gamle herre, digteren ikke uden selvironi har havt
for øje. Fru Ragna Wettergreen spillede den kvin-
delige, den Strindbergske kvindelige hovedrolle med
al den bravour og aplomb, hun alene besidder. Som
den tuslede gamle konditor var hr. Thomassen for-
træffelig, og hr. Halvorsen i brorens lidt ubetydelige
rolle gjorde alt, hvad han formaaede, for ikke at
virke desorienteret, og det lykkedes.
Det er en bedrift af theatret at henlede det gode
publikums opmerksomhed paa Nordens sidste store
dramatiker.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
