Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GUSTAF FRØDING
22de august 1910.
Han var ej ung, ty håret hade grånat,
hans rygg var krokt af något tungt, han burit,
och lifvets fårger hade lifvet rånat,
och djupa fårer hade tiden skurit.
Hans liåpper voro fast tilsamman slutna
omkring det biiltra, tåirande forflutna — —
Den har raset ganske heftig i vort nabolands dags-
presse den literære strid, som fremkaldtes af Strind-
bergs polemiske artikler i «Aftontidningen» med
hans mindre respekifulde omtale af nittiaarenes fø-
rere, von Heidenstam og Levertin. Det kan hænde,
at den gamle stridsmand har slaaet for haardt til,
det er nu engang ikke hans sag at være let paa haan-
den under et gemæng, men hans tunge vaaben har
dog skinnet blanke i de uvorne hug, hvad der neppe
kan siges om modstandernes, og hvor følelig han har
rammet, vises bedst af disses uforbeholdne forbit-
relse.
For os fjernerestaaende tilskuere synes den gamle
digter ikke at have heli uret i realiteten. Uden paa
nogen maade at ville mænge os ind i et indre svensk
anliggende maa vi erklære os enige med Strindberg
i hans bedømmelse af de lidt for berømte «fem ra-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
