Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Brev om vind og veir 73
jeg skal begive mig flydende hjem. Nu kunde jeg
vistnok udenvidere laane øsekarret i den gamles
baad, men jeg vil vise ham, at han ikke er uund-
værlig, og ikke beskjæftige mig ydermere med ham.
Jeg reiser mig og skridter forbi ham som forbi en
intetsigende overlevering og begynder at øse vandet
ud af baaden med min hat.
Hvis jég havde tænkt, at han skulde springe op og
sige noget som: Nei, kjære, værsaagod, tag bare
ibrug øsekarret mit, saa tog jeg feil. Han betragter
min langvarige virksomhed med hatten uden synlig
interesse. i
— Guettermiddag, roper jeg endelig op til ham
og skaater udover. Men han faar pludselig travelt og
klorer sig efter. Jeg faar sat de dyvaade seil, for han
frisker op, men der spiler ogsaa gamlingen ud et
system af jordslaatte filler, og vi staar nogenlunde
i følgeskab fjorden udover.
Under det andet land løier han atter af, og vi blir
liggende klods nær hverandre i vindstillen, Saa har-
ker den gamle og meddeler sig:
— Hun er overdaadig seint ude iaar, siger han.
Jeg begrov mig dybt i antagelser om, hvem han
kunde mene. Han sagde tydelig ho, saa det kunde
ikke være den store han i sin upersonlige alminde-
lighed, eiheller sommeren eller postbaaden.
— Ja, svarer jeg, men nu maa der vel kunne for-
haabes underretning fra hende.
Det er vel en skude, han har nogen" af sin sildige
efterslægt méd, tænkte jeg. Og forhaabes, tænkte jeg
vidére . .. forhaabes maa være i stilen.
Mere blev der ikke talt ved den leilighed. Jeg rodde
udover, og den gamle blev liggende tilbage og duppe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
