Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VERONA
Sletten om Verona, som i min erindring er den
gyldne slette, er gusten af vinter. Alperne rykker
truende og tindrende nær i snehvidheden, og Adiges
isvand funkler i grønne hvirvler under broerne. No-
gen skjønnere by end Verona i blaa skumring slig en
sen vintereftermiddag har jeg aldrig set. Al den rene
plastik i den italienske fjeldkunst, al den velbevid-
ste ynde i denne stigen og vigen af linjerne i det,
man i andre lande vilde kalde natur, triumferer i
denne hvilende gruppe af atletiske fjeldkroppe om
Capulet og Montagues gamle herlige stad.
Den tveeggede italienske lidenskab, den opflam-
mende elskov og det ulmende had, den lidt tomme
fyrighed, og den dybe, varagtige grumhed, har tid-
ligere end i nogen digtning præget sig i selve byens
fysiognomi.
Derinde i hjertet af byen rager et fjeld, mægtigere
end dem, som slynger sine lemmer omkring den i en
slags evig ung sorgløshed. Det er den romerske cir-
kusruin, skelettet af de svundne og smuldrende ly-
sters frodige bestialitet.
Staar man deroppe paa det øverste trin i trappe-
teatret og ser ned i stengryden, hvor engang et men-
neskehav kokte, næret af det knitrende menneske-
brænde paa bunden, paa arena, da er det ikke bob-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
