Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
100 Verona
lingen af blod, ikke fræset af seid, ikke larmen af
liv, man, hører, men det er stilheden, man lytter
paa. g
At det endelig er blit stille! Fok siger: stille
som graven. Der kan være stille i en kirke og stille
påa de øde vidder. Men især er der stille i denne
romerske cirkusruin. Der spøger ingen. Der tusler
ingen. Denne vilde, amfiteatralske aabenhed mod
solen er uden lyd, og denne lydløshed i en stenkolos,
hvis arkitektur former et opspilet svælg, hvorigjen-
nem al jubel skal huie og al jammer tude høit mod
himlen, medens de egentlige bæster knurrer under-
stemmerne dumpt og underjordisk fra de buede
bure under imperators loge — — denne lydløshed
er det, som sanselig gir én forestilling om historie,
om det ugjenkaldelige forbi. Dette teater faar ende-
lig for ens øine og for ens fantasi sine rigtige di-
mensioner.
Det er en vældig selvmodsigelse: det er en ruin,
som trodser tiden. Det har pladser til tusener af
tilskuere, og alle kan se ligegodt — men der er ingen
til at sidde der.
Dette bygværk med en uantastelig enhed i plan,
med en genial hensigtsmæssighed i symmetrisk kon-
struktion, med en mægtig stensjæl, det ligger hen
som et evigt paradelig — vel fordi menneskene for
evig har mistet sine stensjæle?
Grusomheden fester ialfald ikke under aaben him-
mel, og vesperklokkerne fra de mangfoldige graa
klokketaarne fortæller hvorfor.
Jeg kommer ind i de trange gader med de smukke
venetianske, halvt mauriske huse. Romeo fryser.
Han begraver næsetippen i kappen, som er slængt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
