Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DET EVIGE SAVN
(1902)
Fra ladestedet føiet landeveien sig efter stranden
et langt stykke, og stranden var en snart bred, snart
smal strimmel under en aåaasvæg, som hist og her
skjød næs ud i fjorden. Hvor strandstrimmelen fulgte
rundt næssene, fulgte landeveien med. Ellers kløv
den over dem i bratte bakker. Høivandet havde slik-
ket den i sønder, hvor den laa lavest, og i bakke-
hældene var den kantet med stabbesten mod skræn-
terne. Hængebjerker med skraat udoverliggende
stammer og uryggelig rodhold i fjeldskaarene hvæl-
vet sine langfrynsede kroner over den, og hvor der
var godt om plads, skar den gjennem smaa grane-
holt, isprængt med rogn og lønn. Hvor grunden var
sid, flettet humlen sig undertiden om selve stabbe-
stenene, og i randen af det graadige orekrat, som
overalt tufset sig langsmed den, grodde en overdaa-
dighed af hvid spiræa og lyserød geranium.
Der gik en ung mand med lange skridt og slo i
dette ugræs med sin kjæp. De runde bløde stilker
blev slidt over, og der gøv med sødt blomsterstøv for
hvert af hans faste slag. Det var lys midtsommer-
skumring, og fjorden laa blank og skygget under lan-
det, mens den langt ude vimret i det blege lys som
en skjællet fiskehud.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
