Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
138 Det evige savn
mel rønne. Jeg har bygget for denne store verandan,
og dermed er hele komplekset blit ligesom konditio-
neret, som de siger paa disse kanter, forresten om
folk da. Mere end lidt udvendig krimskrams skal
der ikke til . . . Nu, her har vi piber og kildevand.
Han blandet sig et stort glas halvt vand, halvt cøg-
nac, Johannes laget sit betydelig svagere og drak det
ud.
Men nogen rigtig samtale vilde ikke komme igang.
Professoren var uslidelig i monologen, men Johannes
hørte adspredt paa ham. I sit hjærte forbandet han
det indfald, som havde ført ham hid, og som han ikke
engang selv forstod. Han stundet utaalmodig efter
en leilighed til at snige sig væk. Damerne var helt
nede ved stranden. Han forstod, at de havde opgit
ham som umulig. Deres latter og rop klang tirrende
lystig op til ham, Han vendte sig og saa udover. De
kastet smut med flade stene, og et par af dem havde
trukket strømper og sko af og vasset om paa sand-
bunden, som lyste i store, grønlige flekker gjennem
det klare, lave vand. Kjolen holdt de samlet opover
knæet, saa de strammet om deres legemer, og de
runde lægger skinnet.
— De er ryggesløse, tænkte Johannes og tog hastig
øinene til sig.
— Jah, det er et vederkvægende syn, unge mand!
udbrød onkel Pavels, som trodde, at han gjættet den
andens tanker. — Var jeg saa sandt i Deres lykkelige
alder! Men aarene river os med og river os ned, og
hvad skal man til syvende og sist med et ungdomme-
lig sind, naar det maa sidde og kukelure i en falde-
færdig rønne af et legeme!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
