Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
144 Det evige savn
Hun saa bedrøvet paa ham.
— De andre blir ikke her længe, sa hun . .. og saa
blir onkel Pavels saa skuffet, hvis han ikke finder
Dem, naar han vaagner ...
Han fulgte med hende tilbage nedover mod huset,
men ingen af dem sa noget.
Der blev dækket i lunden over to lange strygebord
hvilende paa bukker. De unge piger — de var nu
alten fuldtallig — vimset med forberedelserne. ’To
kom springende med en gaffel, en havde kjolefanget
fuldt af nyperoseblade og strødde dem udover den
hvide dug, et par andre tørket salat i servietterne.
De løb omkap for at komme i veien for hverandre,
de rendte paa hverandre af iver, men de holdt sig
lydløse i travelheden, talte med tegn, ja gik paa taa-
spidserne, hvilket var ganske overflødig i det bløde
græs. Onkel Pavels sat nemlig fremdeles og sov under
sit store lommetørklæde og lignet en statue, som ven-
ler paa afsløringens høitidelige øieblik.
— De skal ogsaa gjøre lidt nytte, sa Inger. Og
hun efterlod Johannes ved det dugede bord, hvor han
hlev staaende som en uhaandterlig gjenstand, indtil
hun kom tilbage med et par bugede, rødkapslede vin-
flasker.
— Kan De trække op, saa det ikke høres?
— Hvorfor skal det ikke høres? spurte Johannes
uskyldig.
— Tys! Og hun blev borte igjen. De andre flok-
ket sig i ring om ham.
— Har De aldrig gjort det før, herr Rønning? uåd-
brød en af dem med dæmpet forbauselse. — Har De
—. =
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
