Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
150 Det evige savn
at min forstand staar stille. Bollenes’”en sender os
anden hver dag grove regninger paa de to skarve
favn bjerkeved fra ifjor og lidt af hvert andet smaat-
teri.
— At nu laksen netop skulde springe i hans garn!
Der findes ingen billighed i tilfældets styrelse, ma-
dam Tønnesen.
— Aa, vi faar vel haabe, der er et forsyn, profes-
sor.
— Hver gang De minder om forsynet, pleier De at
øine en naturlig udvei, madam Tønnesen, sa pro-
fessoren fortrøstningsfuldt.
— Jeg lover aldrig mere end jeg kan holde, saa
behøver jeg aldrig at angre paa det, jeg ikke kan raa
for. Men jeg strækker mig, saa langt ryggen holder,
sa madamen |. . . Ak, hvilken araama af birketrærne!
.…. Hun laa bag sin barm med næseborene svælgende
i løv. Johannes tog sine øine bort fra hende med
ængstelse. Denne modne kvinde gjorde ham skam-
fuld. — Slig, tænkte han, — maa de se ud, de rigtig
brødefulde.
— Kuningunde har cigaretter! lød det. — Aa, on-
kel Pavels, onkel Pavels, onkel Pavels! Vi maa faa
lov! Det er ikke hver dag, det er sankt-hans.
— Den unge pige røgte ikke cigaretter, sa profes-
soren.
— Ja, men den unge pige drak heller ikke portvin.
Den unge pige hæklet rødmende blonder til sit ud-
styr. Den unge pige tilhører historien,
— Kuningunde deponerer sine cigaretter hos mig,
sa den gamle herre uforstyrrelig og trommet med
sine lange negle paa borddugen. Den unge dame ad-
lød sørgmodig. Professoren rakte æsken til Johannes.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
