Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Æg-, Ost-, Mel- og Risengrynsretter - Ægretter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ÆGKETTEK. 6 7 7
har Høns og kan faa de nylagte Æg, medens de endnu ere varme, kan
aller lettest bestryge dem med lidt Smør, og de ville kunne bolde sig hele
Aaret igjennem. En anden meget benyttet Maade er at lægge dem i
Kalkvand (omtrent 1 Del Kalk til 500 Dele Vand). Hvis man ikke an-
vender nogen af disse Maader, bør man, hvis Æggene gjemmes i Luften,
altid paase, at de ikke ligge længe paa samme Side. Indkalkede Æg kunne
gjemmes Vinteren over og være fuldt anvendelige til Madlavning, men
der er den Ulæmpe, at Hviden ikke lader sig piske til Skum, og at Skal-
len bliver meget sprød, saa at det næppe er muligt at koge dem.
Den Tid, der behøves til Æggets Kogning, kan ikke bestemt op-
gives, da det blandt andet beror paa, hvor gammelt det er, men hvis Tiden
for Koget ikke regnes fra det Øjeblik, da Ægget er lagt ned i Vandet,
men fra det Tidspunkt, da Vandet derefter atter kommer i Kog, behøves
der 3 Minuter for at faa Ægget blødt, 4 for at faa det haardkogt.
Hvis man lægger friske Æg i en større Mængde kogende Vand,
revner Skallen, medens dette ikke sker i mindre Vand, selv om det er
kogende. Gamle Æg koges hurtigere end nylagte, hvorfor saadanne ikke
kunne koges sammen.
Naar Æggehvide piskes, skummer den, det vil sige, den danner en
Mængde smaa Luftblærer og indtager derfor ogsaa et større Rum. Det
Arbejde, som udkræves hertil, anses af mange for saa besværligt, at man
har opfundet en særlig Maskine dertil.
Æggehvide klarer grumsede Vædsker, naar den blandes med disse
og derpaa opvarmes; dette beror paa, at den ved stærk Varme koagulerer
eller løber sammen, hvorved den opfanger alle de grumsede Partikler i
Vædsken og flyder tillige med dem op paa Overfladen; den kan derefter
let sies fra.
Ægget indeholder paa et ringe Volumen meget Næringsstof.
Friske Æg, der ere passende kogte, udgjøre ogsaa et kraftigt Nærings-
middel, men derfor ikke altid et af de lettest fordøjelige; Fordøjelses-
organerne behøve 3 å 4 Timer til at fordøje Æg, saaledes omtrent den
samme Tid, som udkræves til Lammekjød.
Da Æg udgjøre et koncentreret Næringsmiddel, fordøjes de lettere i
Maven i Forbindelse med et passende Opløsningsmiddel, hvortil The eller
Kaffe særligt egner sig; man ser derfor gjerne Æg ved Frokostbordet.
Jo friskere Æggene ere, desto lette kunne de fordøjes. Raa Æg ere ganske
vist let fordøjelige, dog ikke for alle; bedst ere de blødkogte, medens
haardkogte ere tungt fordøjelige; noget formindskes denne Ulæmpe, hvis
de haardkogte Æg rives ud.
Æggenes forskjellige Smag og øvrige Egenskaber bero for en stor
Del paa Hønsenes Føde og paa, hvor de opholde sig. En rigelig Fodring
giver paa en Gang de bedste og de største Æg.
Søfugles Æg anvendes sjældnere hos os.
Vibeæg forekomme i April og Maj Maaneder og anses af mange
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
