Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
29
og gang — détte vuggende, næsten nikkende
ligesom en due går — og i sympatier og sindelag.
Det gør skønhedsglæden så levende og vakt, den
bevæger sig i en let bølgende dirren, bestandig
frastødt og tiltrukken, uden at man egenlig bliver
det vår.
Det er så velgørende at le — ikke den
skraldende latter, der fordrejer kæberne. Den er gærne
fremtvungen, — som når man killes under armene
eller prikkes med brandere og lignende meningsløse
vittigheder. Den følges af ubehag som en rus af
tømmermænd. Nej, det skal være den sunde glæde,
der af sig selv risler over som vand af en fontænes
kumme. Denne latter er befriende, den renser
luften ligervis som tordenen, jager alt smitstof bort,
også forelskelsens. Man ser hinanden ærlig, åbent
ind i øjnene; der lurer ingen spejder bagved.
Idag har vi vistnok været i det land Arkadien.
Jeg fornam atter en duft af de roser, min
barndoms uskyld hvilte på. Igår spillede vi kort, i
eftermiddags spillede vi boldt. Det var sådan, at
frk. Margot ovenpå et skab i sit værelse havde
fundet en gammel tingest af en boldt; den gav vi
to voxne mennesker os til at lege med som et
par skolebørn. Jeg havde øvelse i at gribe og
kaste, fra den gang en tyk gul flætning fik mig til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
