- Project Runeberg -  Koglerier /
35

(1895) Author: Niels Møller
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

35

alvor men tildels på dril. Hun forsvarede
selvfølgelig sit eget instrument og blev helt varm, da
jeg var uartig nok til at snakke om hamremusik
i modsætning til strygemusik. Jeg mildnede min
mening lidt og sammenlignede dem med mosaik og
maleri, og lod mig så læmpelig drive hen mod hendes
anskuelse.

I samtale lønner det sig at tage stilling, hvor
man véd, den anden part vil angribe, og lade sig
slå der. Men ikke fejgt kaste sine våben: man
trækker sig kæmpende tilbage med eggen vendt
mod fjenden.

Vinder man i en dyst, stiger sejrens værd, jo
større den kraft, man har betvunget, føles.

Det har så lidt at sige, om man taber i en
ordtvist, når man derved indtager sejrherren selv.

Hun nød sin lille triumf — ikke mit nederlag.
Og jeg lo i mit hjærte over min vinding. Desuden
var det mig, som havde ret.

Imens kom hr. Keld stadig stikkende med disse
fede sortebrune lampepudsere, for at hun skulde
beundre dem. Hun jog ham kort afsted igen: så
er der den, kære Keld! Eller: De kan også nok
skaffe mig den dér, ikke Keld?

Tilsidst blev hun utålmodig og sendte ham
hjem efter den lange stang med saxen på: hun

3*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:03:57 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/koglerier/0047.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free