Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
43
dunkel brand i hendes blik som genskin af et
synkende bål.
Vi fulgtes ad hjem, jeg gik sløv som Adam af
paradis; inde i mig borede en stump harme over
keruben, der jog os ud. Han talte mere, end han
plejede; men det var ikke meget. Hun blev
efterhånden nervøst livlig.
Nå, man kan jo ikke forbyde mennesket at gå
i sin egen skov; men hvis han ikke var kommen —
Et syndefald? nej — kun et håndtryk. Er det
ikke mere end nok? Synes en ringe ting;
tvertimod! Der er lødig visdom i de ord om at give
fanden den lille finger. Et håndtryk, der taler,
ikke disse slatne goddag-og-farvel-håndtryk, det er
den første fortrolige berøring, kød, som favner kød
første gang. Det er skridtet over Rubikon.
Når man vil bringe et hjærte i brand, bør
man ikke sætte en tændstik til. Man skal omgive
det med bål, til luften rundt om bliver glødende,
til det endelig antændes af sig selv.
Hvis han ikke var kommen —
A, så havde jeg naturlig sluppet damens hånd,
og når vi vei var komne udenfor skoven, var vi
gået rolig hjem til vor te, adstadige, høflige. Lad
os bare ikke se syner, bedste ven.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
